Kristus er modellen på det fuldkomne menneske
12. I kød og blod viste Kristus menneskene et nyt billede af et menneske, af et væsen, der kunne elske sin næste som sig selv, et væsen, der aldrig nogen sinde afveg fra denne tilstand, et væsen, hvis kærlighed aldrig nogen sinde svigtede. Selv under en korsfæstelse kunne dette væsen i ligevægt ønske, at hans bødler ikke kom til at lide noget som helst. Det var det, der blev modellen, det var et første glimt af livets mening. Menneskene var begyndt at komme op på en højde, hvor de langt ude i horisonten kunne begynde at se livets mening, som de havde dannet sig forestillinger om, som de i årtusinder efter årtusinder havde vandret efter, og som de kom nærmere og nærmere. De fik et første glimt, men det var også kun et glimt. Glimtet fordunkledes igen, som en horisont tit gør. Når man går nedad i dalen, kan man ikke se horisonten. Men når man kommer op, kan man igen se det fjerne mål.
      Sådan var det også her, disse mennesker måtte ned i en vis dal, hvor de ikke kunne se eller forstå livets mening. Derfor blev de kristne stater de mest materialistiske. De kom først ind i materialismen. Når de har en sådan guddom, der hævner og straffer, er det jo det samme som moseloven, øje for øje og tand for tand osv. Man beder Gud om at hjælpe sig med at ødelægge fjenden og lignende, og man udvikler sig til at skabe de mest geniale mordvåben. Derved kunne man mangfoldiggøre overtrædelsen af det femte bud: "Du skal ikke dræbe". Man blev genial i at udfolde overtrædelsen af livets største formaning eller største forbud.
      Man fandt, at det eneste middel, ved hvilket man kunne redde sit liv, var dette at få de mest geniale mordvåben og ødelægge de andre mennesker. Det blev resultatet inden for kristendommen. Kirkerne og præsterne var med til at velsigne våbnene og velsigne hærene. Det er ikke en bebrejdelse imod kristendommen, når jeg siger disse ting. Jeg siger det for at forsvare kristendommen, for det er alt sammen en vandring på vejen imod opnåelsen af livets mening. De måtte gøre, som de gjorde, de kunne ikke handle efter en anden tilstand end den struktur, de havde i deres mentalitet. De måtte prøve det. De måtte gennemleve det, før de kunne opleve, at den væremåde, til hvilken de havde set modellen, var den rigtige. Det kunne de kun komme til, ved at det blev til erfaring og praktisk videnskab. Da menneskene kom frem til at myrde og dræbe og blev geniale i at overtræde loven, fik de virkningerne heraf. Virkningerne var jo realistiske kendsgerninger, der kunne fortælle: "Det var forkert, det du gjorde".