Skaberen, skabeevnen og det skabte er tre urokkelige principper
117. Når tingene skaber sig logisk til, er der bevidsthed, for logisk skabelse er jo en planmæssig skabelse, en skabelse, der bygger sig op, der iler, der forvandler sig hen imod et resultat: at være til glæde og velsignelse for levende væsener. Det beviser, at der bag enhver plan er en tankekombination, der er udtryk for et begær, en vilje, et ønske om at få noget bestemt frem, og derfor bygger man op med henblik på det.
      Man er nødsaget til at måtte erkende, at bag ved den skabelse, vi kalder naturen, er der vilje og begær, mening og bevidsthed. Vi må erkende, at en skabelse ikke kan finde sted uden en skabeevne.
      Således kommer vi til at se, at verdensaltet udgør et guddommeligt noget, som har en skabeevne, som har et skabt resultat, som vi håndgribeligt er vidne til.
      I verdensaltet er der ikke blot færdige ting, der er også ting, der er under begyndelse, ting, der kulminerer, ting, der er ved at afsluttes for at give plads for ny skabelse. Det er vi vidne til.
      Vi er her kommet til tre urokkelige principper. Verdensaltet udgør et noget, der eksisterer. Kan man tage det væk? – Nej. Man kan heller ikke bortforklare, at der sker en skabelse, og derfor må der også være en skabeevne. På videnskabeligt grundlag kan man ikke bortforklare, at denne skabelse er logisk. Det kan ikke omstødes af noget som helst. Alt andet ville være ulogisk. Hypoteser, forestillinger og overtro kan naturligvis være hindringer, men for det virkeligt logisk tænkende menneske er det altså en kendsgerning. Det kan blive til en teoretisk kendsgerning, uden at man behøver at have kosmisk bevidsthed. I kraft af den åndsvidenskab, som nu er lagt frem, er disse analyser blevet tilgængelige for almindelig intelligens.