Det Evige Verdensbillede, bog 6
95.5 Symbolet viser det højest udviklede menneske, det mest fuldkomne menneske. Polerne er blevet jævnbyrdige, og væsenet er blevet dobbeltpolet. Den menneskelige natur har sejret og er blevet fuldstændigt herskende. De to poler er blevet jævnbyrdige. Det sker, når drabstilstanden fra den ordinære pol er forsvundet, og når kærlighedspolen er kommet frem, og de er gået i kontakt med hinanden.
      Over og under de to kraftige vandrette streger ser vi overbevidsthedsområderne, og imellem disse to streger ser vi underbevidstheden. Vi ser, at følelsesområdet er fremragende udviklet, det er opfyldt med humanitet, og vi ser et stort intelligensområde, der harmonerer med følelsen. Det viser, at følelsen er intellektualiseret, det vil sige, at følelsen er logisk. Følelsen er logisk, når følelse og intelligens er i balance, hvilket er det samme som kærlighed. Dette væsen har altså en vældig grad af kærlighed. Men derved får det også en vældig grad af intuition, således at det er totalt bevidst i de kosmiske planer og i hele verdensaltets mysterium. Det er ikke noget mysterium for et sådant væsen. Det kender alle lovene. Imellem det enpolede og det dobbeltpolede væsens stadium kan vi placere alle mennesker på kloden.
 
Foredrag, Det evige liv 4, 17.05.1962
Symbol af Martinus
Symbol 95
Det dobbeltpolede væsen