93.5 For at forstå, hvad et menneske skal opleve inde på det åndelige plan, må vi lære at se på, hvad det menneske har af sanser, hvad det har af forstand, hvad det har at kunne forstå det åndelige plan med. Det kan ikke forstå det åndelige plan der, hvor det ikke har sanser til det, hvor det ikke har lyst eller interesse. Det kan kun opleve og forstå det åndelige plan i forhold til den bevidsthed, det har.
      Symbolet skal vise et meget primitivt menneske, der i dette tilfælde er et maskulint væsen. Vi ser de to poler, hvor den maskuline pol er dominerende, mens den feminine pol er latent. Der er selvfølgelig også kvinder på samme trin, hvor den feminine pol så vil være den primære, og den maskuline pol den sekundære. De violette felter skal symbolisere dette væsens overbevidsthedstilstand med de to poler.
      Væsenets sanseevne er symboliseret i området mellem de to kraftige vandrette streger. Det primitive menneske har i særlig grad instinkt, der er markeret ved den røde farve, der så går over i den orange farve, der står for tyngde. Det har også noget følelse, som nærmest går i retning af antipati, had, bitterhed, fordi det skal dræbe for at leve. Hvis et sådant væsen skal dræbe for at leve, kender det ikke noget som helst til kærlighed, det kender kun til parringsdrift. Det kan ikke opleve kærlighed på det åndelige plan. Et kærlighedsplan kunne jo ikke være noget for et sådant væsen. Det kan kun opleve et åndeligt plan i forhold til det, det kan komme i kontakt med. Man er lykkelig, når man er i kontakt med sit eget plan, sin natur, og væsenet vil således blive lykkeligt på sit eget åndelige plan.
 
Foredrag, Det evige liv 4, 17.05.1962