90.4
 
Symbol nr. 6, Det levende væsen 1
 
Symbolet viser det levende væsen. Det har et jeg, der er symboliseret ved den øverste figur. Jeget er evigt, udødeligt og urørligt, det har ingen analyse ud over, at det er til. Det midterste felt symboliserer jegets skabeevne, hvor dets talentkerner er opbevaret. Der er et åndeligt legeme eller et organ for hver grundenergi, og i skæbneelementet opbevares en talentkerne for hver af disse. På symbolet ser vi således et instinkt-, et tyngde-, et følelses-, et intelligens-, et intuitions- og et hukommelseslegeme.
      Den ringformede figur skal udtrykke den fysiske dagsbevidsthed (orange farve). Indenfor ses et felt, der ikke er koloreret. Det skal symbolisere den menneskelige uvidenhed om døden. Det er ikke almindeligt, at menneskene ved noget om døden. Men denne viden kommer jo efterhånden som en kosmisk oplevelse. Rent teoretisk kan man begynde at lære dødens struktur at kende, men den virkelige oplevelse af udødelighed skal man selv vokse frem til. Men for menneskene i almindelighed er dødens struktur ukendt.
      Det, vi oplever med den fysiske dagsbevidsthed, lagres i talentkernerne, der så igen kan komme til udfoldelse i en ny organisme. Et legeme kan gå under, men så er bevidstheden jo bevaret og bæres af de åndelige legemer. I overbevidstheden findes der talentkerner, der kan komme til udfoldelse ved skabelsen af en ny fysisk organisme, når betingelsen herfor igen opstår.
 

Symbol nr. 90, Det levende væsen 1. Natbevidstheden
 
Symbolet viser, hvordan dagsbevidstheden nu er gået over på følelseslegemet (gul farve). Før var det altså det orangefarvede legeme, der bar den fysiske dagsbevidsthed. Nu er det natbevidstheden, altså følelseslegemet, der bærer bevidstheden. Når menneskene sover, eller når de er afgået ved den såkaldte død her fra det materielle plan, så bæres bevidstheden altså af et åndeligt legeme, af et følelseslegeme. Men bevidstheden kan også bæres af alle de andre åndelige legemer.
 
Foredrag, Efter døden, 06.06.1958