Det Evige Verdensbillede, bog 6
95.3 Symbolet viser det modsatte af enpoletheden, nemlig dobbeltpoletheden. Begge poler er ordinære, for nu er de lige store. Væsenerne har i sig evnen til at kunne opleve begge principper. De har det i sig.
      Vi ser hele den store intuitive sfære (blå farve foroven og forneden på symbolet). I underbevidstheden mellem de to kraftige vandrette streger ser vi kærlighedssfæren (gul farve), intelligenssfæren (grøn farve) og en vældig intuitiv sfære (blå farve). Det er altså den allerhøjeste tilstand af bevidsthed.
      Når væsenet når denne tilstand, er det blevet det fuldkomne menneske i Guds billede. Så er Guds plan med mennesket færdig, og så begynder det virkelige liv. Mennesket kommer da frem i sin primære tilstand, efter at det hidtil har måttet leve i reinkarnationen med en fysisk krop. Den fysiske krop er lavet af makrokosmisk materie. Men da mennesket er et åndeligt væsen, er det ikke så mærkeligt, at denne makrokosmiske materie er meget tung og uhåndterlig, men det er den nødt til være, for ved at kunne håndtere den har vi fået udviklet den logiske sans.
      På vort eget plan, altså det åndelige plan, hvor vi står i vort åndelige legeme, kan vi udfolde alt det, vi tænker, og det, vi ønsker osv. Det kan vi udfolde ved hjælp af tanken, og det er altså fordelen ved det. Det kan mennesket arbejde sig hen imod, og det viser, at menneskeheden virkelig er under en guddommelig plan. Bibelen taler sandt, når den udtrykker det således, at Gud siger: "Lader os gøre et menneske i vort billede efter vor lignelse". Det er dette fuldkomne menneske, vi ser her på symbolet.
 
Foredrag, Den højeste ild 2, 22.02.1960
Symbol af Martinus
Symbol 95
Det dobbeltpolede væsen