90.3
 
Symbol nr. 6, Det levende væsen 1
 
Symbolet viser det levende væsens struktur. I det øverste felt ser vi jeget og i det midterste felt overbevidstheden med dens talentkerner, hvor hver grundenergi har sin talentkerne.
      Det nederste felt symboliserer underbevidstheden, som består af dagsbevidstheden og natbevidstheden. Vi ser det fysiske legeme (orange ring), og vi ser de forskellige organer, der er udtrykt ved de seks forskelligt farvede figurer. Hver grundenergi har jo et organ, og disse organer danner væsenets samlede organisme. Vi ser, væsenet har instinktorgan, det har tyngdeorgan, følelsesorgan, intelligensorgan, intuitionsorgan og hukommelsesorgan. De fremtræder ikke, som vist her, i lige stor fylde, de forekommer i forskellige forhold på de forskellige planer, men det skal vi ikke vise på dette symbol. Her ser vi, hvordan grundenergiorganerne i det levende væsens struktur eksisterer som en spaltning. En sammenføjning af de enkelte udspaltninger danner en samlet organisme. Deraf udgør instinkt, tyngde og følelse altså det fysiske legeme.
      Den ringformede figur skal symbolisere væsenets dagsbevidsthed, og vi ser på den orange farve, hvor den hører hjemme. Det er altså den fysiske dagsbevidsthed. Korset i det sort-hvide strålefelt symboliser, at menneskene på det fysiske plan i almindelighed ikke kender til døden. De tror, at døden er afslutningen. Det er afslutningen for deres viden, og de ved ikke, hvad der kommer efter døden. Det skyldes deres endnu ufærdige tilstand.
      Nederst på symbolet ser vi de åndelige legemer, der kan bære bevidstheden, når tyngdelegemet sover eller er dødt. Så bliver væsenet fri af tyngdelegemet, som vi skal se på det næste symbol.
 
Symbol nr. 90, Det levende væsen 1. Natbevidstheden
 
På dette symbol ser vi det samme, her ser vi jeget og overbevidstheden, men nu ser vi så den åndelige dagsbevidsthed (gul ring). Her har dagsbevidstheden forladt de organområder, der udgør det fysiske legeme. Nu bæres bevidstheden af et åndeligt legeme, følelseslegemet, hvorved væsenet så oplever åndeligt. Det er den tilstand, væsenet er i, når det dør.
 
Foredrag, Gennem døden 1, 21.05.1958