87.3 På symbolet ser vi solens kosmiske stråler, der er makrokosmisk livskraft. Hvis vi iagttager vort eget solsystem, bliver vi klar over, at uden solcentret ville vi ikke eksistere i vor nuværende form. Deres røst, min røst, vore øjne og ører, vort hår og udseende, vore organfunktioner, alt kommer derfra. Alt er bestemt derfra, alt er dannet derfra. Hvis solen eksploderede i dette øjeblik, ville vi være færdige med at være på det fysiske plan. Solen udstråler sin kraft, og vi er vældigt favoriserede ved at være helt inde i dens lysende sfære. Der er andre kloder, der er så langt væk, at solen kun ser ud som en lille stjerne, men ikke desto mindre er de også vældigt forbundet med solen. Vor klode er kolossalt forbundet med solen. Alle dens kræfter, alt, hvad der foregår på solen, skaber sine virkninger her på jorden.
      Vi er nødsaget til at måtte erkende, at solsystemet er et levende væsen med et jeg. Det er en selvstændigt ledet energikombination, som befinder sig inde i en større organisme, nemlig mælkevejssystemet. Inde i solsystemets egen organisme eksisterer planeterne, der går i deres baner. Man kan så sige, at det var da et mærkeligt liv, sådan at skulle rende rundt og dreje om sig selv. Jamen, hjerteslaget igennem en hel menneskealder er da også et mærkeligt liv for et levende væsen. En kirtelfunktion er da også et ejendommeligt liv for et levende væsen. Men når det nu betyder livsglæde, alt det, det væsen kan sanse, så er det jo guddommeligt.
 
Det evige verdensbillede, 2. kursus, 2. foredrag, 27.10.1955