96.2 De ovale figurer nederst på symbolet viser dyret, det fuldkomne menneske og alle mellemstadier. Til venstre har vi dyret og det primitive naturmenneske, og vi ser, at der er ikke meget forskel, men naturmennesket har dog noget mere følelse. Det næste væsen er det moderne religiøse menneske, trosmennesket, der tror på religionen og ikke er intellektuelt indstillet. Den næste type er det mere intelligente, det mere forretningsmæssige menneske, materialisten. Den femte figur symboliserer et højintellektuelt væsen, f.eks. en genial kunstner med en vældig begavelse. Vi ser, at der i dets bevidsthed er balance mellem følelse og intelligens, hvilket betyder, at intuitionen træder til. Et sådant menneske kan skrive eventyr, store romaner, teaterstykker osv., da det har den intuitive bevidsthedssans. Det har ikke meget tyngdeenergi, den mørke energi, som skaber had og bitterhed. Den næste figur symboliserer et menneske med stor kosmisk evne. Det er et geni og har oplevet kosmiske glimt. Længst til højre ser vi det færdige eller fuldkomne menneske. Bevidsthedsmæssigt består det af helt ren intellektuel energi.
      Den orange farve omkring de ovale figurer symboliserer, at de forskellige væsenstyper er på det fysiske plan. Det tværgående sorte felt ovenover symboliserer døden eller den proces, vi kalder døden. Og så kommer de åndelige planer, som væsenerne skal igennem for igen at blive født på det fysiske plan, som er symboliseret ved det øverste orange felt.
      Vi skal nu se på, hvad disse væsener skal opleve på det åndelige plan. Dyret har meget instinkt og tyngde i sin struktur eller bevidsthedstilstand (figur 1). Først kommer dyret igennem skærsilden, som det ikke har ret meget af (gråbrun farve). Skytsenglene hjælper væsenet i skærsilden, der blot er forberedelsen til det åndelige. Efter skærsilden får det en stor åndelig tilværelse i samme bølgelængde, som dets bevidsthedsstruktur har, for der er jo ikke andet, der vil kunne blive paradis for dyret. I den åndelige verden kommer det til at være længere på instinktplanet. Det går latent igennem de højere sfærer: menneskerigets åndelige plan (gul farve), visdomsriget (grøn farve) og den guddommelige verden (blå farve). Det får en længere tilværelse i salighedsriget (indigo farve), og derfra fødes det igen til den fysiske verden (øverste orange felt). Vi ser altså, at dette dyriske væsen får en lang åndelig tilværelse, der er på bølgelængde med den, det har på det materielle plan.
      Det næste væsen er det primitive naturmenneske (figur 2), der skal igennem noget lignende, men det har en lidt større skærsild. Det begynder nemlig at kunne tænke og at opdage, at det kan handle forkert, og derved får det mere skærsild. Efter denne skærsild kommer det til at opleve instinkt- og tyngdeplanet (rød-orange farve). Det paradis, sådanne væsener forestiller sig, svarer til deres liv i den daglige fysiske tilværelse. De højere åndelige sfærer, menneskeriget, visdomsriget og den guddommelige verden, oplever de kun ganske småt, ganske kort. Men derimod har de en lang tilværelse på det åndelige plan, der er i kontakt med det primære i deres bevidsthedsstruktur (rød-orange farve).
      Den næste væsenstype er det religiøse eller troende menneske (figur 3), der tror på buddhisme, på islam eller en anden religion. Vi ser, at de religiøse mennesker har meget tyngde og følelse. De kan være meget intolerante, selv om de er troende og tror på en gud. Og vi ser også, at de i deres struktur har et stort ufærdigt område (rød-orange farve). De har desuden et temmeligt stort område af følelse (gul farve), og de har noget intelligens (grøn farve). Disse talenter er bestemmende for, hvilket paradis de kommer til at opleve efter døden. Da de har en større følelse, får de deres paradis i det rigtige menneskerige.* De oplever også en tilværelse i de andre interessesfærer, som de har dyrket på det materielle plan, men de går temmelig latent eller hurtigt igennem visdomsriget og den guddommelige verden for så at havne i salighedsriget, hvorfra de igen skal fødes.
      Den følgende figur viser det meget materialistisk indstillede menneske (figur 4), som hverken tror på Gud eller noget andet. Det har sin interesse i forretning eller i at dyrke den slags materielle manifestationer, og det får en åndelig tilværelse, der svarer noget til dette. Det har en temmelig stor skærsild, for der er meget inden for forretningsverdenen, der kan give mennesker skærsild. Forretningsverdenen er jo meget ofte maskeret røveri og plyndring, men naturligvis er der undtagelser. Derfor er skærsilden meget stor inden for de områder, hvor materialismen og gudsfornægtelsen eksisterer. Men de har en god forstand, og derfor får disse mennesker lejlighed til at få en vis materiel oplevelse af paradis i form af forretningsoplevelser. De får også et paradis i menneskeriget i kraft af deres følelsesudvikling. De får et længere ophold i visdomsriget, fordi de er meget intelligente. Da de ikke har så meget intuition, får de et kort ophold i den guddommelige verden, inden de går over i salighedsriget.
      Den næste mennesketype er geniet (figur 5), der har udviklet noget intuition.
      Den næstsidste figur viser væsenet med kosmiske glimt (figur 6), der får en stor og dejlig tilværelse på det åndelige plan. I den ovale figur ser vi, at der er meget, meget lidt af det dræbende (rød-orange farve), af det, der gør, at man hader og forfølger, er misundelig, er jaloux og skinsyg. Derfor kommer væsenet til at opleve meget lidt af dette i den første sfære. Derimod kommer det til at opleve en hel masse i de højere åndelige sfærer. Væsenet har jo meget følelse og meget intelligens, det har intuition, det har kosmiske glimt, som på figuren er markeret ved den blå farve i overbevidsthedsområdet. Et sådant væsen får lang tid i menneskerigets område, i visdomsriget og endog lang tid i intuitionsområdet, den guddommelige verden, for så at havne i salighedsriget, hvorfra det atter skal fødes.
      Længst til højre ser vi det fuldkomne kosmiske væsen (figur 7). Det kan gå lige igennem. Det har ikke nogen skærsild. Det har kun vanetalenterne fra det fysiske. Der er et latent område (rød-orange farve), som antyder grænsen til de højere åndelige verdener. Efter dette område kommer væsenet ind i det fuldkomne menneskerige, visdomsriget og den guddommelige verden, hvor det har lange ophold.
      Vi ser altså forskellen på menneskene til venstre i det dræbende princips idealer og på menneskene til højre i kærlighedens idealer, i visdommens og kunstens idealer osv.
 
Foredrag, Efter døden, 06.06.1958
 
____________
* Vedrørende det inhumane og det humane paradis se udvalgt tekst til symbol nr. 91 fra småbog 25, Vejen til paradis, kapitel 50-52.