Det Evige Verdensbillede, bog 6
93.2 Symbolet viser dyrets grundstruktur. Der er selvfølgelig mange flere detaljer i dyrets struktur, men i denne forbindelse er det nok med det, der er vist på symbolet. De to runde figurer symboliserer dyrets to poler, hvor den ordinære pol er markeret med grøn farve og den modsatte pol med gul. De to poler er i et vældigt kontrastforhold. Symbolet viser et hankønsvæsen, hvor den maskuline eller ordinære pol er dominerende, mens den feminine eller modsatte pol er ganske latent og ikke spiller nogen særlig rolle.
      Symbolet kunne lige så godt have vist et hunkønsvæsen med det omvendte forhold, hvor den feminine pol så ville være den primære (gul farve), mens den maskuline pol ville være den modsatte eller sekundære pol (grøn farve).
      De violette felter symboliserer overbevidstheden, hvor polerne, skæbneelementet og talentkernerne har sæde. Men de to poler forvandler sig, den ene vokser nedad, og den anden vokser opad, og på et tidspunkt møder de hinanden og bliver jævnbyrdige. Det gør, at væsenerne bliver til fuldkomne mennesker.
      Men foreløbig er det dyret, vi ser. Det er meget maskulint eller meget feminint, og dets bevidsthed består af instinktenergi og tyngdeenergi (rød-orange farve). Løver, tigre og andre rovdyr skal jo have denne energi for at kunne fange og overmande deres bytte. Deres raseri er ikke fjendskab i virkelig forstand, det er en mobilisering af organismens kræfter i form af instinktenergi og tyngdeenergi. Det primære i dyrets bevidsthed er altså instinkt og tyngde, men det har også lidt følelse, der er markeret med gul farve.
 
Foredrag, Efter døden, 06.06.1958
Symbol af Martinus
Symbol 93
Det enpolede væsen