til symbol nr. 92
 
Det Evige Verdensbillede, bog 1, stk. 12.1-12.2, symbol nr. 12, Grundenergiernes kombinationer 12.1 Som vi allerede har bemærket, eksisterer der syv kosmiske grundenergier, i kraft af hvilke al livsfunktion, skabelse og oplevelse befordres. Den syvende grundenergi, som vi allerede kender under begrebet "moderenergien", befordrer i forbindelse med jeget overbevidsthedsfunktionen, ligesom den også holder de andre seks grundenergier i seks forskellige, skiftende kombinationer. I hver kombination er de alle seks til stede, men ikke i lige stor udfoldelse. Derved bliver disse seks kombinationer forskellige. Hver af disse kombinationer udgør et tilværelsesplan. Af disse tilværelsesplaner er de to første almenkendte under begreberne "planteriget" og "dyreriget", medens det tredje tilværelsesplan, hvilket vil sige: det virkelige "menneskerige" kun er delvis kendt. De jordiske mennesker er, som vi skal se, endnu ikke så udviklede, at de udgør dette fuldkomne tilværelsesplan. Deres mentalitet eller psyke og væremåde er endnu i så høj grad behersket af dyriske anlæg: selviskheden eller egoismen, medens de "menneskelige" anlæg: uselviskheden eller næstekærligheden endnu er så lidt fremherskende, at væsenerne absolut kun delvis er "mennesker" og delvis "dyr". Det er dette "sfinksen", hvilket vil sige: figuren, der forestiller dyret med menneskehoved, udtrykker. Det almene jordiske menneske er således mere eller mindre et ufærdigt "menneske". 12.2 Det absolutte og virkelige menneskerige forekommer derfor, som nævnt, endnu ikke på jorden. Men med næstekærlighedens udvikling og egoismens tilsvarende degeneration og ophør vil dette rige blive slutresultatet på menneskehedens udvikling igennem dens nuværende krigeriske og morderiske dommedags- eller ragnaroktilværelse. Vi skal nu ved hjælp af symbol nr. 12 og de to følgende symboler vise de levende væseners skiftende position i selve verdensaltets struktur og den heraf befordrede opretholdelse af de levende væseners evige oplevelse af livet.
 
[Se symbolforklaringen i Det Evige Verdensbillede, bog 1, symbol nr. 12].
 
 
Det Evige Verdensbillede, bog 1, stk. 13.1, symbol nr. 13, Den evige verdensplan 13.1 Som vi i det foranstående har set, danner grundenergiernes indbyrdes forhold seks forskellige tilværelsesplaner. Disse udgør igen det levende væsens evige livsoplevelsestilstands seks grundformer. Hver af disse grundformer for livsoplevelse udløses, således som vi så på symbol nr. 12, af en kulminerende grundenergi og en latent samt to energier i tiltagende udfoldelse opad imod kulmination og to energier under en tiltagende indskrænkning hen imod en mindsteudfoldelse eller latent tilstand. Ethvert tilværelsesplans særlige livsoplevelses- og udfoldelsestilstand vil altså være det samme som den samlede reaktion af de seks grundenergiers indbyrdes forskellige kapacitetsudfoldelse i det pågældende tilværelsesplan. Reaktionen vil altså blive præget eller formet af de grundenergier, der har den største udfoldelseskapacitet inden for det nævnte plan. Hver grundenergi har således et tilværelsesplan, i hvilket den kulminerer eller spiller hovedrollen, hvorefter den, alt efter sin kapacitet kun spiller en tilsvarende større eller mindre birolle i de andre tilværelsesplaner. Vi har derfor også givet hvert tilværelsesplan navn efter den grundenergi, der kulminerer eller har sin største udfoldelseskapacitet i det pågældende plan. Og vi kender allerede disse tilværelsesplaner under navnene: instinkt-, tyngde-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelsesplanet, der igen henholdsvis er de samme som dem, vi kalder: planteriget, dyreriget, menneskeriget, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget. Hvordan livsoplevelse og livsudfoldelse former sig på de forskellige tilværelsesplaner er naturligvis afhængigt af, hvorledes hver enkelt grundenergis særlige udfoldelseskapacitet er, og hvilken grad af kapacitet, der kommer til udfoldelse i dens forbindelse med de andre fem grundenergier i tilværelsesplanet. Vi må derfor se lidt på hver grundenergi.
 
[Se symbolforklaringen i Det Evige Verdensbillede, bog 1, symbol nr. 13].