91.2 Menneskets to naturer har skabt forestillinger om et himmerige og et helvede, som er vist ved det hvide og det sorte felt på symbolet. Efterhånden som menneskene har udviklet sig til at blive mere menneskelige, er de blevet indstillet på, at det dyriske må straffes, det er jo det onde, og det må bekæmpes. Men man har bare ikke forståelsen af, at det onde ikke kan bekæmpes med det onde. Man kan ikke fordrive ondt med ondt. Man siger jo, at med ondt skal ondt fordrives, men det er en skrækkelig vildfarelse. Man kan ikke fjerne eller fordrive noget ved at formere det. Man kan ikke fjerne ukrudt ved at så ukrudt, man kan ikke få vrede til at ophøre ved hjælp af vrede. Man kan naturligvis true og undertrykke andre mennesker med magt, men derved er det onde ikke ophørt. Kun freden eller kærligheden kan få hadet til at forsvinde.
      Den menneskelige mentalitet er symboliseret ved de mange små sort-hvide felter forneden, hvor det sorte symboliserer det dyriske og det hvide det menneskelige. Fra venstre mod højre ser vi, hvordan udviklingen går fremad. Vi ser, hvordan det menneskelige mere og mere gør sig gældende for til sidst helt at omfatte kristustilstanden eller Kristi genfødsel i mennesket, hvor der ikke er mere tilbage af den dyriske natur. Der har naturen forvandlet væsenet til det fuldkomne menneske, som er symboliseret ved det hvide felt længst til højre. Men indtil da vil der i mennesket være mere eller mindre af den mørke tilstand, og den vil jo betinge dets oplevelser i den første sfære efter døden. Den nederste del af symbolet skal kun vise, at vi alle vegne møder disse to naturer, og at menneskenes ræsonnementer er baseret på de to tilstande, det onde og det gode.
 
Det evige verdensbillede, 4. kursus, 1. foredrag, 17.11.1955