90.2
 
Symbol nr. 6, Det levende væsen 1
 
Symbolet viser, hvordan det levende væsen er bygget op. Her har vi det levende væsen i sin virkelige struktur. I alle levende væsener er der et udødeligt element, jeget, der er symboliseret ved det øverste hvide felt. Jeget er "det levende noget", som er knyttet til overbevidstheden, der er symboliseret ved det midterste felt. I dette område findes det, jeg har kaldt skæbneelementet, som imidlertid ikke er vist på symbolet. Kun talentkernerne for hvert af de seks legemer er vist i dette område.
      Der er et legeme for hver grundenergi, der er et instinktlegeme, et tyngdelegeme, et følelseslegeme, et intelligenslegeme, et intuitionslegeme og et hukommelseslegeme. De fremtræder ikke i lige stor fylde hos væsenerne. Der er altid et, der er kulminerende, to er for opadgående, to er for nedadgående, og et er i sin mindste udfoldelse, men på symbolet er legemerne kun vist med hensyn til indhold. Disse legemer har deres talentkerner i overbevidstheden, så selv om en sådan organisme går under, vil dens talentkerner overleve, så de igen kan bygge en ny organisme op. Væsenet mister aldrig mere end én organisme ad gangen.
      Den fysiske organisme består af instinkt, tyngde, nogen følelse og også nogen hukommelse omsat til mineralenergi. Dette danner den fysiske organisme, som kan gå under. Men der er alligevel noget, der ikke dør, noget åndeligt, der kan bære bevidstheden, nemlig instinkt, følelse, intelligens, intuition og hukommelse. Væsenet har altså stadigvæk bevidsthed, men det kan bare ikke manifestere sig igennem et fysisk legeme, som det lige har mistet.
      Det levende væsen består således af tre realiteter. Der er dets udødelige jeg, som er skaberen, som er det levende. Der er dets overbevidsthed, i hvilken det har opsummeret alle sine oplevelser og sin evige begavelse i form af talentkerner. Denne evige begavelse kan gå ned i underbevidstheden, som er symboliseret ved det nederste felt, som består af dagsbevidstheden og natbevidstheden. Den orange ring symboliserer dagsbevidstheden. Dagsbevidstheden kan gå over på det åndelige legeme, følelseslegemet, når væsenet sover. Det ser vi på det næste symbol.
 
Symbol nr. 90, Det levende væsen 1. Natbevidstheden
 
Vi ser nu, at væsenet ikke er dagsbevidst på det fysiske plan, det er dagsbevidst på det åndelige plan (gul ring). Dette er også nødvendigt at vide for at forstå oplevelsen i de åndelige verdener.
      Således skifter væsenet fra dagsbevidsthed til natbevidsthed. Men det vil altså sige, at det fysiske plan og det åndelige plan er skiftevis natbevidsthed og dagsbevidsthed. Når dagsbevidstheden er inde på det åndelige plan, så er det åndelige plan ikke mere natbevidsthed, så er det dagsbevidsthed. Men om dagen, når bevidstheden er inde på det fysiske legeme, så er det fysiske legeme dagsbevidsthed, og så er den åndelige struktur, det åndelige område, natbevidsthed.
 
Foredrag, Gennem døden 1, 12.05.1958