Nedenstående skriftlige symbolforklaring er fra Kosmos nr. 5, 1950, hvor en sort-hvid version af symbol nr. 80 med titlen "Skærsilden" blev gengivet på forsiden.
 
80.2 Symbolet udtrykker kulminationen af den åndelige eller bevidsthedsmæssige sfære, som hidtil har behersket jordkloden, men som denne nu i et meget forceret tempo er i færd med at arbejde sig ud af. Vi kan ikke her gå i nærmere detaljer, da nærværende gengivelse mangler farverne. [...] Dog skal vi her lige antyde de vigtigste af de fakta, symbolet udtrykker.
      I midten ser vi den fysiske jordklode. Hele den strålemæssige struktur, som forekommer uden om denne klode, skal udtrykke jordens bevidsthed, dens aura eller stråleglorie, som er dens mikrolivs, og dermed også flertallet af dens menneskers, åndelige sfære eller verdener. Det nærmeste strålefelt inde ved den fysiske klode udgør salighedsriget, hvis virkninger på det fysiske plan udgør mineralriget. Her oplever væsenerne kun deres egen indre verden, hvilket vil sige: deres erindringsområde. Dernæst kommer jordens instinktområde, der udgør den åndelige sfære, i hvilken planterigets væsener i forbindelse med deres indre verden har deres åndelige domæne, og hvorfra disse væsener begynder at få de første svage kim til den vågne dagsbevidsthed på det fysiske plan, der gør dem til animalske væsener eller til de væsener, vi på det fysiske plan kalder "dyr", og til hvilken væsensart det uindviede jordmenneske endnu mere eller mindre hører.
      Efter denne omskabelse fra plante til dyr er væsenets åndelige hjemsted blevet det næste strålefelt på symbolet. Det er dette strålefelts fysiske udslag, vi kender som dyreriget, men hvis åndelige felt i den kosmiske sfære er at udtrykke ved "skærsilden" eller den kosmiske død, der er resultatet af "nydelsen af kundskabens træ". Det er krigens, hadets eller det åndelige mørkes domæne, der efter døden udgør skærsildens eller den onde samvittigheds mareridtssfære.
      Det næste strålefelt udgør det fuldkomne eller nyindviede væsens åndelige domæne, hvis fysiske udslag udgør "det rigtige menneskerige". På det åndelige plan udgør dette rige i virkeligheden det samme som "himmeriges rige". Det herefter følgende strålefelt på symbolet er kendt fra Livets Bog som "visdomsriget". Denne sfære udgør det første område, der er helt i åndelig renkultur. Væsenerne er her for længst frigjort af reinkarnationen. Vi har her i denne sfære det højeste kulminerende skabelsesfelt. Den er den højeste kulmination af videnskabens og kunstens verden. Alle væsener her er genier på deres felt, og alle omgivelser er kulminationen af tilværelsens skønneste og mest fuldkomne kunstværker. Disse kunstværker er af en sådan fuldkommenhed og skønhed, at de overalt ligesom gør livet til et eneste stort kærtegn.
      Det næste strålefelt er selve den højeste ilds sfære og kendes fra Livets Bog som "den guddommelige verden". Her er de levende væsener hævet over al manifestation og synliggørelse. De er således bevidst i tingenes ide, endnu inden ideerne har fået skabelsens iklædning. Væsenerne her er livets allerhøjeste suveræne herrer og bestemmer al skabelse og dermed nye menneskeheders, kloders, verdeners eller universers strukturer, åbenbaringer eller fremtræden i tilværelsen. Deres almenatmosfære er en evig oplevelse af kærlighedens kulmination i en indbyrdes sammenknytning af væsenerne i den højeste ilds renkultur eller guddommelige flammer.
      Symbolet udtrykker altså jordklodens særlige fremtræden og forhold til disse højeste og evige sfærer i spiralkredsløbet. Og som vi ser, er det særligt dyrerigets domæne eller skærsilden, jordkloden repræsenterer. Når den er nået ind i det [rigtige] menneskeriges virkelige domæne, som den nu er begyndt at stile imod ved den igennem sin menneskeheds åbenbarede begyndende antipati imod krig og dens længsel efter en virkelig fred, vil dette guddommelige rige indtage den kulminerende plads i jordens kosmiske struktur, som den mørke skærsildszone i dag indtager, og som er vist på billedet som det mørke kulminerende felt i midten af symbolets stråleglorie. Og således vil hvert af spiralkredsløbets riger efter tur indtage det kulminerende felt i jordklodens psyke eller åndelige struktur, og således vil de ligeledes efter tur indtage deres kulminerende plads i ethvert andet levende væsens åndelige struktur og der i form af tid og rum udløse den kontrast eller baggrund, hvorpå det levende væsen åbenbarer sig som identisk med evigheden og Guddommen.
 
Kosmos nr. 5, 1950