Det Evige Verdensbillede, bog 6
Stk. 78.1 er fra forklaringen af mineralriget ved begyndelsen af spiralkredsløbet, mens stk. 78.2 er fra forklaringen af mineralriget ved udgangen af spiralkredsløbet.
 
78.2 Nu er jordkloden så langt fremme, at den skal inkarnere i en ny materiel verden, og da vil den nå frem til at blive et solsystem. Den vil ikke blive ved med at være enkeltklode, den vil nå frem til at blive et højere væsen og gå ind i et højere spiralkredsløb. Nu er den nye klode i ildtilstand. Den er endnu ikke skilt ud fra dette solhav, men vil fødes ud af solhavet og blive til et selvstændigt himmellegeme. Ildtilstanden bliver nu mere og mere en soltilstand og udvikler sig fremefter. Den kan skille sig ud i flere afdelinger, således at den bliver et system. Den vil så vandre videre i det nye spiralkredsløb og komme frem til at repræsentere planteverdenen og herefter vokse ind i dyreriget osv. i denne højere solsystemspiral. Vi må jo forstå, at solsystemerne også gennemlever denne fysiske tilstand og ligeledes tilstandene i de højere verdener, og tilsvarende i endnu højere systemer. Vi ser, hvordan det samme princip gør sig gældende i alle situationer. Det gælder for kloden, som det gælder for mennesket, og det gælder for mennesket, som det gælder for mikrovæsenerne. Det er det samme overalt. Det er et evigt eksisterende princip i verdensaltet.
 
Det evige verdensbillede, 7. kursus, 1. foredrag, 26.01.1956 (2. visning)
Symbol af Martinus
Symbol 78
Jordklodens mineralepoke