Bag alle de levende væsener i hele verdensaltet ligger der således et immaterielt noget, der er totalt utilgængeligt for de levende væseners direkte sansning. Dette over al sansning hævede noget tilkendegiver sig kun indirekte som den sande og absolutte årsag til alt, hvad der overhovedet er tilgængeligt for sansning. Selv kan det umuligt være en virkning af noget andet. Det kan absolut ikke have nogen forudgående årsag, det kan være en virkning af, da det i sin primære natur udgør absolut stilhed. Dets primære område er således at udtrykke som absolut "ikke-bevægelse". Det er rigtigt, at det ud fra dette primære område af sin struktur, der er det samme som jeget i det levende væsen, igennem sin overbevidsthed eksisterer med noget af sin struktur som ét med bevægelse. Det eksisterer således som det faste punkt bag bevægelsen og kan nu igennem skæbneelementet og dets talentkerner sætte bevægelsen i forstærkede bølgelængder, der gør den synlig som materie, i hvilket jeget yderligere gennem sine talentkerner og organismer kan sætte skabelse i gang og dermed opleve livet. Men da jeget umuligt kan være andet end den første årsag, og al bevægelse udgår fra det, kan jeget altså absolut ikke være en virkning af en forudgående årsag. Jeget er i sig selv således en absolut årsagsløs årsag. Jeget er således livets toppunkt. Foran dette eksisterer der kun absolut stilhed, altså "ikke-bevægelse". Og da jegets primære side også er absolut stilhed eller "ikke-bevægelse", kan der umuligt være noget som helst højere end netop det levende væsens jeg og overbevidsthed, der med sin tilknytning til dets fysiske og åndelige legeme bliver synligt for sanserne som et levende væsen.
      Men da væsenets overbevidsthed og jeg er utilgængelige for sansning, bliver de ufattelige for det endnu mindre åndeligt udviklede menneske. Denne den primære side ved det levende væsen er for dem lig intet, noget de mener umuligt kan eksistere. De har endnu kun evne til at acceptere foreteelser, de kan se og føle med deres fysiske sanser. Derfor får de så let ved at tro, at alle ting bliver til af sig selv. Ja selv materialistisk videnskab kan endogså ligge under for den tanke, at hele det guddommeligt og logisk styrede verdensalt med dets ocean af intellektuelle skabelsesprocesser styres og ledes af tilfældighed. Disse mennesker ved endnu ikke, at de tilbeder døden i stedet for livet. Men det kan ikke på nogen som helst måde bebrejdes dem. Sanser, de endnu ikke har udviklet, kan de naturligvis hverken opleve med eller se ved.