Med hensyn til skaberen kan denne ikke være identisk med materie. Den må være noget helt andet. Men hvilket andet kan skaberen være? – Ja, her må vi først se, hvad materien i virkeligheden er. Materien eller stoffet er som tidligere påvist bevægelse, og de skabte tings afvigelse fra hverandre er kun denne bevægelse opdelt i forskellige arter af bevægelse eller vibrationer, der ligger til grund for, at vi oplever materien i faste, flydende, luftformige og åndelige stoffer. Selv om materien er det hårdeste platin eller den fineste aura, som en hund i løb med sin psykiske lugtesans kan opfatte fra sin herres fodspor på en vej blandt hundreder af andre spor, så er begge disse materier i sig selv bevægelse, men blot i forskellige hastigheder og bølgelængder. Hele den materielle verdens tusindfoldige detaljer er således tilsammen et eneste stort ocean af forskellige bevægelsesarter. Men hvordan opstår denne bevægelse? – Bevægelse er livets fornemste kendetegn. Den kan absolut ikke opstå af sig selv. Vi kommer nu atter tilbage til, at der må være noget, der befordrer denne bevægelse. Dette noget kan absolut ikke være bevægelse, det må være noget, der er hævet over bevægelse og derfor kan beherske denne bevægelse. Men noget, der ikke er bevægelse, kan kun være dets modsætning, nemlig noget, der i sig selv ikke er bevægelse, men absolut stilhed. Men når det ikke er bevægelse, kan det ikke på nogen som helst måde være materie. Og når det ikke er materie, kan det således kun være absolut umanifesteret og kan derfor ikke være tilgængelig for direkte sansning. Vi kommer således atter frem til det "noget", vi allerede kender som X1. – Men hvordan kan noget, der er uden bevægelse og således er absolut stilhed, skabe og forme materien og holde den i bevægelse? – Det kan det, fordi denne absolutte stilhed i sig selv er et usanseligt element, der er det samme som liv, men af en så overjordisk natur, at det er totalt utilgængeligt for sansning. Det er af en så overjordisk, supermikrokosmisk natur, at det på grund af dets utilgængelighed for sansning, for det endnu kosmisk uudviklede menneske kun kan opfattes som "intet" eller som "ikkeeksisterende". Men når det i sig selv ikke er bevægelse, der er tilgængelig for sansning, kan det heller ikke udgøre materie, der er tilgængelig for sansning. Det er således nødsaget til at fremtræde for sanserne som noget "intet" eller som noget umanifesteret. Når dette umanifesterede nogets eksistens ikke desto mindre kan erkendes, sker det udelukkende kun igennem dets for sanserne tilgængelige virkninger. Disse virkninger er i første instans bevægelse. Da bevægelse i sig selv er totalt livløs, kan den umuligt have sat sig selv i bevægelse. Da der på det fysiske plan ikke eksisterer noget som helst andet end bevægelse, bliver det her til kendsgerning, at bevægelsens ophav ikke eksisterer på det fysiske plan. Denne kendsgerning bliver således endnu mere urokkelig, eftersom bevægelsen ikke blot forekommer som ren og skær bevægelse, men overalt forekommer som før nævnt i form af bevægelsesarter af højst forskellig natur, vi kender som faste, flydende, luftformige og åndelig natur. Af disse bevægelsesarter består hele den for sanserne tilgængelige verden. Vi ser disse bevægelsesarter formet som skabte foreteelser bygget op i form af alle de materielle detaljer, f.eks. alle eksisterende levende væseners organismer og åndelige legemer samt hele det øvrige gigantiske strålevæld af Guds levende ånd og liv i verdensaltets evighed, tid og rum. Hele den for sanserne tilgængelige fysiske og åndelige verden er således virkninger af Guds ånd, styret og ledet frem til skabelses- og oplevelsesprocesser igennem de levende væseners overbevidsthed og jeger, der med deres tilknytning til deres fysiske og åndelige legemer tilsammen udgør Guds skabe- og oplevelsesevne. Med disse de levende væseners sammenlagte oplevelses- og skabeevner, der altså er selve Guddommens bevidsthed, befordrer Guddommen ved kulminerende alkærlighed, der er livets fundament, det uendelige verdensalts strålevæld eller lysocean igennem tid og rum i al evighed.