Materiens påvirkning af det levende væsen former således dets livsoplevelse, dets erfaringer, dets begavelse, dets glæde og sorg, dets lykke og ulykke, dets fremtræden som mineralvæsen, som plante, dyr og menneske. Men hvordan går det da til, at materien fremtræder som skabte ting? Da materien i sig selv er bevægelse og ikke har bevidsthed eller tænkeevne, ikke har intelligens eller følelse, ikke har intuition eller hukommelse, ikke har vilje eller begær, er den således en livløs masse. Hvordan går det da til, at vi aldrig ser materien på anden måde end netop i form af en uendelig masse af skabte ting, hvilket vil sige ting, der er bygget op af grundenergierne: instinkt, tyngde, følelse, intelligens, intuition og hukommelse? – At dette er tilfældet er en urokkelig kendsgerning for det fremskredent udviklede menneske. Da skabelse ikke kan finde sted uden en skaber, må der således findes en skaber bag den for os åbenbarede fysiske materie. Hvem er denne skaber? – Denne skaber er vi ikke i tvivl om, når vi ser på huse, villaer, slotte og andre bygningsværker, maskiner, biler, beklædningsgenstande, fodtøj, habitter, kjoler osv. – Her kender vi så at sige indtil hundrede procent skaberen og ved, at denne kun kan være mennesket. Kun den, der ikke har sin tænkeevnes fulde kraft, kan påstå, at de skabte ting har skabt sig selv. Men hvad nu med mennesket? – Det, vi ser af mennesket, fremtræder i form af en hel kombination af skabte ting, vi kender som organismen og dens organer, muskulatur, skelet, hjerne, nerver, blod og kirtler. Alt, hvad der overhovedet er synligt i denne organisme, er materie, som også er formet som skabte ting. Hvor er så denne organismes skaber, som absolut må eksistere, da en livløs materie umuligt kan være ophav til skabelsesprocesser, der kræver bevidsthed, forstand og vilje, ja, endog højintellektualitet for deres tilblivelse? – Det bliver således her til kendsgerning, at skaberen bag menneskets organisme, og bag de i kraft af denne organisme frembragte skabelser, ikke findes på det materielle plan, men ikke desto mindre er til, eftersom de skabte ting umuligt kan have skabt sig selv.