Alle det levende væsens manifestationer efterlader således en slags påvirkning i skæbneelementet. Når en bestemt manifestation derfor mange gange gentages af væsenet, bliver alle påvirkningerne af disse til et talent. Dette bevirker igen, at denne gentagne påvirkning bliver til vane eller vanefunktion. Men en vanefunktion kan gøre sig mere og mere uafhængig af væsenets bevidste vilje og bliver derved til en automatfunktion. Igennem umådelige tidsrum er alle vore automatfunktioner i vor fysiske organisme blevet til. Og vi skaber så at sige dagligt nye manifestationer eller handlinger, der efterhånden bliver til automatfunktioner, hvis de bliver gentaget ofte nok, og der er brug for disse. På denne måde fremtræder ethvert væsen i dag med sine vaner og tilbøjeligheder, der efterhånden kan blive til gode bevidsthedsudvidelsestalenter, ligesom de også kan blive til dødbringende talenter alt efter deres natur. Her rummer det levende væsen i sig et overordentlig stort guddommeligt princip, der er tilpasset de mange forskellige materievirkninger, væsenet kommer til at opleve i sin passage gennem spiralkredsløbets store guddommelige sfærer eller riger. Dette princip betinger netop, at væsenets oplevelse af livet og dets manifestation eller skabelse er en vekselvirkning mellem væsenets reaktion over for materiens påvirkninger og materiens reaktioner over for væsenets påvirkninger. Af disse to reaktioner udgør væsenets reaktion over for materiens påvirkninger det, vi kalder "livets oplevelse", mens materiens reaktioner over for væsenets påvirkning udgør det, vi kalder "skabelse" eller manifestation.