til symbol nr. 49
 
Livets Bog, bind 6, stk. 2113-21142113. "Nu vil vi," hed det videre i samtalen mellem den guddommelige Fader og søn, "forlade de jordiske terræner, forlade de gamle begreber om universet, solsystemerne og mælkevejene og vandre ind i mikrokosmos og makrokosmos og der se den virkelighed, der ligger hinsides de uindviede eller ufærdige menneskers forestillinger, hypoteser og dogmer om disse to store områder, som de aldrig før i deres nuværende spiral har set eller oplevet fra andet udsigtspunkt end deres mellemkosmiske. Vi vil her se, hvorledes solsystemerne og mælkevejene ikke er tilfældige, døde energimasser, men er levende organismer og organiske funktioner i dit og mit legeme, i din og min bevidsthed. Vi vil få at se, at der er liv overalt, og at en absolut død således vil være en umulighed."2114. I næste øjeblik tonede et vældigt universområde frem foran den betagede gudesøn. Det indeholdt store områder af særprægede sole med tilhørende kloder eller verdener, på hvilke der var udfoldelse af liv. Man kunne tydeligt se, at de dannede forskellige systemer og former, der udgjorde samarbejdende led i en stor enhed. Der var store afstande mellem disse sole og kloder. De ligesom svævede i et gigantisk tomrum. Selv om disse solsystemer tilsammen dannede kæmpemæssige grupper, så var tomrummet dog det altdominerende. I virkeligheden var der i princippet ingen forskel på dette univers og det univers, gudesønnen var vant til at se fra mellemkosmos. Solsystemerne og mælkevejene eller stjernerne her dannede blot andre figurer eller billeder end de, gudesønnen var vant til at se på sin jordiske himmel. Han kunne nok se, at han befandt sig i en fremmed del af universet eller i et makrokosmos, i hvilket han aldrig før havde været. Når han betragtede solsystemerne her i en passende afstand, dannede de de mærkeligste figurer. Og medens han betaget befandt sig i dette nye verdensalt, følte han atter Guds nærhed og hørte den elskede Faders røst: "Ja, min kære søn, du tror nu, at jeg har ført dig frem til en fremmed del af det makrokosmos, der er synligt for dig i mellemkosmos. Du kender ikke de stjernebilleder, du her ser. Og dog er et af disse det univers, det verdensalt, i hvilket du selv er den højeste dirigerende faktor eller myndighed. Det er nemlig intet mindre end din egen fysiske organisme, således som den tager sig ud set fra et særligt bestemt mikrokosmisk synspunkt. Sagen er den, at selv om du ganske rigtigt i kraft af din næstekærlige væremåde overfor mennesker, dyr og planter og således som menneske eller gudesøn udgør mit billede, er dette ikke nok. Kærligheden til disse tre nævnte væsensgrupper kan nok give dig en lykkelig skæbne iblandt disse medvæsener, men den alene kan umuligt sikre dig imod den mørke skæbne, der hedder kropslige lidelser, sygdomme og en altfor tidlig og unaturlig død. Jeg vil derfor her yderligere indvie dig i en ny kærlighedsgrad. Du skal her opleve, at du ikke blot skal være i mit billede som "gudesøn", du skal også blive mit udtrykte billede som "Gud i et univers eller verdensalt". Det makrokosmos, du her i øjeblikket sammen med mig ser, er som allerede antydet slet ikke det makrokosmos, du er vidne til i dit mellemkosmos der, hvor du lever sammen med de medvæsener, du kender som mennesker, dyr og planter. Det hører derimod til den del af verdensaltet, du i det nævnte mellemkosmos plejer at opleve som mikrokosmos. Det samlede system af mælkeveje, sole og stjerner, du her ser, udgør det, den materialistiske videnskab kalder "atomverdenen". Når systemerne her har figurer eller former som: mennesker, dyr og planter, er det netop fordi, det er disse væseners organismer, du her ser fra et mikrokosmisk synspunkt. Du ser eller iagttager nu her sammen med mig fra et så dybtliggende mikrokosmisk udsigtspunkt, at de levende væseners organismer i dit mellemkosmos hver for sig her fremtræder som et makrokosmos, et verdensalt. Vi iagttager fra et så dybtliggende mikroskopisk felt, at selv en elektron fremtræder for os her i samme størrelse som jordkloden. Fra dette stade i mikrokosmos kan du nu sammen med mig få et fuldkomment overblik over, hvad der foregår indeni din organisme, når din bevidsthed arbejder, og du tænker og oplever, handler og skaber på det fysiske plan.
     Du befinder dig således i øjeblikket ikke i din vante mellemkosmiske sansning, i kraft af hvilken du plejer at skue ind i det makrokosmos, der rummer de kendte stjernebilleder: Karlsvognen, Syvstjernen, Andromeda osv. Du befinder dig så dybt nede i mikrokosmos, at din egen organisme herfra set udgør et verdensalt, der fremtræder i samme størrelse som det makrokosmos, du er vant til at iagttage fra dit mellemkosmiske stade. Du kan derfor her iagttage detaljer og foreteelser umådeligt dybt under de detaljer og foreteelser, der danner den yderste grænse for, hvad der kan iagttages med mikroskoper eller andre former for optiske apparater. Her i denne mentale indstilling vil du nu ét med mig iagttage mikrokosmos så mange millioner af gange forstørret, at det nu for din sansning forekommer i samme dimensioner som solene og mælkevejene i dit makrokosmos set fra dit mellemkosmos. Ja, du vil endog i visse situationer komme til at se det i et endnu større perspektiv."