til symbol nr. 76
 
Bisættelse, kapitel 43Hvad er da tænkning, siden den spiller så stor rolle i individets tilværelse? – Tænkning er en gennem individets hjerne- og nerveorganer koncentreret udløsning af "overfysiske" kræfter. I henhold til Livets Bog er "overfysiske" kræfter igen det samme som højere elektriske bølger eller vibrationer. Disse bølgers modtagelse og afsendelse gennem organismen fornemmes som "tanker". Denne fornemmelse er igen det samme som oplevelsen af livet. Når et individ tænker, vil det altså sige det samme, som at der gennem dets nerver og hjerneorganer, der i dette tilfælde vil være at betragte som et "radioanlæg" af overordentlig fin konstruktion, går en strøm af elektriske bølger, der i forhold til de sædvanlige radiobølger er overordentlig mikroskopiske. Medens denne strøm indadtil opleves som tanke, som fornemmelse af livet, viser den sig udadtil som – "magnetisme", der igen i dette tilfælde er det samme som det, vi kalder "livskraft".
      Idet tankerne således er det samme som fine elektriske bølger, der gennemstrømmer organismen, vil enhver tænkning være identisk med en eller anden form for – "elektrisering" af organismen, hvilket igen i dette tilfælde vil sige det samme som en "overfysisk" kraftpåfyldning. Denne "elektrisering" eller kraftpåfyldning udløses direkte i blodet. Tænkningen bliver derved det højeste fundament for blodets skabelse, og dets kvalitet må derfor stå og falde med tænkningens natur og kvalitet. Da blodet igen udgør det bærende fundament for selve organismens skabelse, vedligeholdelse og velbefindende, bliver tænkningen således selve livets allerhøjeste manifestationsfaktor. – Det, et væsen tænker, det bliver det. Har det sygelige og abnorme tanker, vil dets organisme blive sygeligt eller abnormt magnetiseret, hvorved den i tilsvarende grad må fremtræde som usund og svækket, medens den ved lyse, sunde og normale tanker uundgåeligt vil komme til at fremtræde som udtryk for det højeste normale velvære.
 
 
Livets Bog, bind 4, stk. 10951095. Den passage i horisontområdet, som enhver "oplevelse" må passere for at blive total eller fuldkommen, hvilket igen vil sige: for at blive til "kosmisk analyse", er nøjagtig den samme, om end i mikroform, som den, ethvert "levende væsen" må passere for at nå fuldkommenheden. En "oplevelse", hvilket igen vil sige: en "tanke" eller "forestilling" er således ikke fuldkommen, før den repræsenterer spiralkredsløbets fem ydre stadier: instinkt-, tyngde-, følelses-, intelligens- og intuitionsstadiet for derefter at forsvinde i samme spirals sjette og indre stadium: hukommelsesstadiet. Vi må derfor markere de forskellige tankearter efter det stadium, de repræsenterer i spiralkredsløbet, idet dette stadium netop ligger til grund for deres "stedbetegnelse" i det pågældende væsens sanseområde. Hver enkelt tanke må således på sin færd igennem kredsløbet repræsentere de samme stadier som de "levende væsener" i samme kredsløb. "Tankerne" vil derfor blive at udtrykke som: "instinkt-, tyngde-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelsestanker", ligesom de "levende væsener" er at udtrykke som "instinkt-, tyngde-, følelsesvæsener" osv. "Tankerne" repræsenterer således udviklingsstadier akkurat ligesom de "levende væsener".
 
 
Småbog 16, Unaturlig træthed, kapitel 1111. Det er således ikke for ingen ting, at Kristus siger: "... men dersom nogen giver dig et slag på din højre kind, da vend ham også den anden til!", "Elsker eders fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder...", "... og dersom han (din broder) angrer, da tilgiv ham! Og dersom han syv gange om dagen vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham". Senere pointerer han for apostlen Peter, at det ikke blot er syv gange dagligt, at man skal tilgive, idet han siger til ham: "... ikke indtil syv gange, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange". Vil det ikke netop sige, at man skal tilgive alt og alle? Når et menneske dagligt kan tilgive indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange, mon det så ikke dækker, hvad det overhovedet kan komme ud for af situationer, i hvilke det skal tilgive? Der kan efter denne daglige målestok af tilgivelse vist ikke være mere tilbage for det at tilgive. Alt skal tilgives. Hvis disse ord og begreber kun var en overfladisk fanatikers fantasifostre, ville de for længst have været borte med blæsten. Det der ikke er rodfæstet i virkeligheden, skal livets storme nok fjerne med tiden. Nærværende begreber og påbud har nu trodset årtusinder, og det udelukkende i kraft af, at de udtrykker en urokkelig sandhed, en sandhed, som nu er ved at blive til levende virkelighed igennem påviselige reaktioner i menneskets fysiske og sjælelige struktur og væremåde. Med næstekærligheden i sind og væremåde forsvinder den dødbringende tankespekulation, igennem hvilken man dygtiggør sig til at se "skæven i sin broders øje" uden nogen sinde at ville se "bjælken i sit eget øje". Med fjernelsen af denne skævhed i den daglige livsopfattelse har man fundet alle sygdommes og mørke skæbners medicin nr. 1. Kun igennem den går vejen tilbage til livet. For kærlighedens strålende solskin må lidelsernes domæne vige.