Med hensyn til væsenets skæbneelement er det et organ, i hvilket talentkernerne for væsenets begavelse i en hvilken som helst retning er opbevaret, hvad enten væsenet er inkarneret på det fysiske plan, eller det er diskarneret. Og herfra kan de komme til udfoldelse i væsenets fysiske og åndelige manifestation, når de givne betingelser herfor er til stede. De talentkerner, man udvikler i den fysiske inkarnation, overlever således i skæbneelementet væsenets fysiske såkaldte død og overføres herfra til det ny fysiske legeme, som væsenet senere skal inkarnere i. Men det er ikke blot de normalt udviklede talentkerner, der overlever i skæbneelementet. Talentkerner, der er defekte eller beskadigede, overlever også og medfødes i væsenets nye organisme. Og væsenet vil i de defekte talentkerners område være tilsvarende unormal i sin fysiske manifestation. Og talentkerner kan i værste tilfælde være så defekte, at væsenet kun kan fremtræde i sin nye fysiske inkarnation som mere eller mindre åndssvagt. Det kan ikke klare sig selv, men må hjælpes af andre mennesker.