76.4  Dette symbol er beregnet til senere analyser og forklaringer. Jeg har taget det med i dag for at vise evighedens klokkeslæt. Vi kan se, at der er mange, mange spiraler. Vi har således uendeligheden for os opad i det store i makrokosmos og uendeligheden for os nedad i mikrokosmos. Nede i mikrokosmos er der mange kræfter og ting, som menneskeheden slet ikke kan iagttage, fordi de kun kan iagttage med apparater. Hernede kan man kun iagttage med kosmiske evner.
      Figuren i midten viser det ufærdige menneske, og hvad det består af, men det hører ikke med til dagens emne, det skal jeg forklare senere. I hver spiral ser vi et felt med mørke prikker og et lyst felt. Disse mørke og lyse felter viser netop evighedens klokkeslæt, mørket og lyset. Vi ser en vældig kæde af spiralkredsløb, og efter hvert syvende starter et nyt kredsløb. Vi kan se et spiralkredsløb med en korsformet figur i midten*. Det er så småt, at der næsten skulle tages et nærbillede. Højere oppe er den næste korsformede figur, og derimellem er der et kredsløb af syv spiraler.
 
Foredrag "Evighedens klokkeslæt", 15.12.1969
 
____________
* De syv spiralkredsløbs kendetegn er beskrevet i "Det kosmiske spiralkredsløb 1", symbol nr. 14, Det Evige Verdensbillede, bog 1. Her forklarer Martinus, at D-spiralen i midten i mellemkosmos er menneskets organismespiral, der er kendetegnet ved en ring med en korsformet figur. De tre spiraler i mikrokosmos, A-, B- og C-spiralen, der svarer til stof-, celle- og organspiralen, er kendetegnet ved henholdsvis en rund figur med et hvidt felt i midten, en hvid ring med en cirkeltegning og en ring med fire hjertefigurer.
      De tre spiraler i makrokosmos, E-, F- og G-spiralen er klode-, solsystems- og mælkevejsspiralen, der er kendetegnet ved henholdsvis en stjernefigur, en rund strålefigur og en hvid figur med to sorte cirkler udenom.
     Martinus skriver: "Disse tre spiralkredsløb udgør vort makrokosmos. Vi befinder os således inde i jordklodens organiske strukturområde. Dette befinder sig igen inde i solsystemets strukturområde, som atter befinder sig i mælkevejens strukturområde og således fortsættende opad i uendeligheden i det store spiralkredsløb, der ligger over mælkevejsspiralen, som vi har kaldt "supermakrokosmos". På samme måde har vi udtrykt de spiralkredsløb, der befinder sig under stofspiralkredsløbet, som "supermikrokosmos". Men disse superkosmos er ikke markeret her på symbol nr. 14. De er derimod udtrykt på symbolet "De kosmiske spiralkredsløb 2", som vi senere skal komme tilbage til."