til symbol nr. 70
 
Småbog 5, Den ideelle føde, kapitel 25-2725. Udviklingens mål er altså som nævnt dette at føre menneskene bort fra en sådan primitiv tilværelse, hvor en meget stor procentdel af deres fordøjelse er en forrådnelsesproces, og hvor organismen må udvinde de for dens opretholdelse nødvendige levende livsenheder af fordærvede eller opløste lig. Det er ikke meningen, at organismen skal blive ved med at være en losseplads for alle kilder til organiske sygdomme. Udviklingen vil således føre menneskene hen til en tilstand, hvor deres organismer omskabes til at kunne optage ernæringslivsenhederne direkte fra naturen, hvilket altså vil sige, til kun at indtage sådanne "B-livsenheder", der ikke er indkapslede i stoffer, der først skal fordærves eller opløses, for at deres frigørelse kan finde sted, livsenheder der af naturen er frigjorte og kun venter på deres optagelse som næring i en organisme, for at deres videre udvikling normalt kan befordres.
     Findes der da sådanne livsenheder? – Ja, jeg har allerede før begyndt at påpege den vegetariske ernæringskilde som vejen hen imod ovennævnte tilstand. Indenfor den vegetariske ernæringskilde findes der netop sådanne livsenheder, der kun er meget let eller tyndt indkapslede, og hvis frigørelse derfor ikke er afhængig af nogen væsentlig forudgående stoffers forrådnelses- eller opløsningsproces. Sådanne livsenheder er til stede i mange forskellige slags spiseligt "frugtkød". Ved frugtkød må her forstås det "kød", der sidder omkring kernen. Dette "kød" består for de spiselige frugters vedkommende næsten udelukkende af livsenheder, der overgår direkte i organismen, og for hvilke det altså er en naturlig udvikling at blive optaget som næring i denne. Da der således her ikke behøves nogen særlig forudgående energiudløsning til drab, ingen forudgående forrådnelsesproces, og da organismen herved i tilsvarende grad også bliver fritaget for at være skarnbøtte for alskens unyttige ligrester, bliver den nødvendigvis finere og sundere. Den højeste føde her på jorden er således det rene frugtkød, men naturligvis kun af absolut fuldmodne spiselige frugter. I umoden frugt er livsenhederne endnu ufærdige til optagelse i organismen som næring. Til frugter, som i nutiden vil være at udtrykke som sand menneskeføde, hører æbler, pærer, blommer, vindruer, bananer, meloner, spiselige bær og mange andre frugter, der har kød omkring kernen. Da livsenhederne i disse frugter næsten udelukkende er "B-livsenheder", der som nævnt tilgår organismen direkte, og derfor ikke behøver nogen forudgående drabsproces, vil kogning af disse være absolut hensigtsløs og unyttig, ja ligefrem skadelig, idet man herved forringer livsenhedernes sundhedstilstand. De nævnte frugter udgør altså den absolut fuldkomne og virkelig sande "råkost". De hører ind under tilværelsens mest ophøjede "retter", idet de som modsætning til alle andre former for ernæringskilder ikke er baseret på udløsningen af det dræbende princip, men fremstillet af livets højeste "madekspert": naturen selv, efter de mest fuldkomne kemiske love. Det er livets egen servering af "dagligt brød" for de væsener, der skal opfylde kærlighedens store bud eller for det jordiske menneske, når det engang "født på ny af vand og ånd" udtrykker det sande gudemenneske.26. Da fuldmodent frugtkød således udgør den vordende absolut rigtige menneskeføde, eller den føde, der vil forhindre alle ernæringssygdomme og gøre den menneskelige organismes vibrationstilstand af en sådan natur, at den uhindret kan vibrere i kontakt med "den hellige ånd", hvilket vil sige, at organismens hjerne og nervesystem uhindret kan vibrere i de højeste og fineste tankematerier og individet derved bliver beriget med den højeste visdom, vil udviklingen efterhånden føre al den energi, menneskene nu udøver overfor den animalske ernæring, over på den vegetariske. Dette vil igen bevirke, at man i den kommende verdensordning i stedet for nutidens store slagteri- og kvægopdrætningsvirksomheder vil finde mægtige virksomheder, der har til opgave at fremme planternes forædling og udvikling af spiseligt frugtkød. Dette vil igen bevirke, at man efterhånden vil få udviklet frugter af ligefrem fantastiske dimensioner i forhold til nutidens kendte arter. Udviklingen vil altså føre med sig, at nutidens store landbrug vil blive til havebrug. De bølgende kornmarker vil blive til blomstrende frugthaver.
     Da der ved denne ernæringsmåde ikke vil behøves nær så megen jord som ved den nuværende, vil den overskydende del blive omdannet til store folkeparker. Fra herlige lunde med store plæner, springvand, blomsterrabatter, kanaler, buede broer, opstillede kunstværker, pavilloner m.m. vil man se tilbage til fortidens barbari. Man vil med forfærdelse læse om menneskenes ligæderi, om hvorledes menneskenes kærlighed til dyrene i stor stil kun var en kannibals kærlighed til kød. På pragtfulde museer vil store økser, dolke, slagteknive, jagtgeværer, fiskekroge og andre mordinstrumenter til fremtidens mennesker tale sit tavse sprog om svunden primitiv mentalitet. Gennem historiske værker vil man fra en sygdomsfri tilværelse med gysen læse om nutidens syge menneskehed, dens tuberkulose, kræft, nyrelidelser, galdesten, forkalkning, hjertefejl, fordøjelsesbesværligheder, nervøsitet osv. og i sandhed få bekræftet Jesu ord, at hans rige ikke var af denne verden.27. Jeg har hermed antydet udviklingens gang hen imod "den rigtige menneskeføde". Da det jordiske menneske i udviklingen ikke er nået frem til at udgøre et rigtigt eller færdigt menneske, men indtil en vis grad endnu hører det dræbende princips zone til, vil "den rigtige menneskeføde" således endnu heller ikke helt kunne udtrykkes som "den ideelle føde" for samme væsen. Dette vil altså sige, at dets organisme endnu ikke er så langt fremskreden i udviklingen, at den helt er tilpasset det rene frugtkød. Medens nævnte organismes vibrationer i realiteten er for svage til at bearbejde den animalske føde, er de endnu for stærke til udelukkende kun at skulle behandle frugtkødet. Den ideelle føde for nutidsmennesket bliver således foruden et vist kvantum frugtkød en mellemting mellem det animalske kød og frugtkødet. Det gælder derfor her om ikke at komme ind på den idé, at nævnte væsen udelukkende kan leve af frugtkød alene. Det jordiske menneskes nuværende organisme er endnu, selv om den i virkeligheden er vokset fra den animalske kødernæring, alligevel i følge vanens magt udstyret til indtil en vis grad at være opholdssted for opløsningsprocessen og passagen af ligresterne. Hele dens fordøjelsessystem, dens mave- og tarmorganer er endnu baseret på transport af en vis mængde affald, og absolut kun en naturlig udvikling, hvilket vil sige en gennem århundreder langsom tilvænning, vil kunne forandre menneskenes fordøjelsesorganer om til at være hundrede procent tilpasset det rene frugtkød. En pludselig overgang til helt at leve af frugtkød vil være et overgreb, et brud på naturens love af et sådant omfang, at dets følger grænser til organismens undergang. En sådan forfinet føde hører "det rigtige menneske" eller det færdige gudemenneske til, på samme måde som alkærligheden er samme væsens medfødte hovedegenskab. Det jordiske menneske må således i følge sin organismes natur endnu spise uren føde eller udvinde sine ernæringslivsenheder gennem en drabs- og ligopløsningsproces. Men dette forandrer naturligvis ikke, at dets udvikling fører med sig, at det i stigende grad må søge sin næring blandt sådanne produkter, hvor nævnte uhyggelige proces mindre og mindre bliver påkrævet, og at det således på ernæringens område også er på vej hen imod dets foreløbige mål og højeste ideal: Det fuldendte gudemenneske.