til symbol nr. 60
 
Kosmos nr. 9, 2007, Menneskeheden og jorden på vej mod den kosmiske indvielse, stk. 44. I vor tidsalder, hvor teknikken er kommet til at præge menneskenes liv og virksomhed, kan en og anden vel synes, at alting går alt for hurtigt. Man kan slet ikke følge med. Alligevel prøver man det og får måske stress eller mavesår på grund af det psykiske pres, man udsættes for. Det sker, fordi de jordiske mennesker endnu ikke behersker teknikken og dens virkninger. Også på dette område skal man lære at kende forskel på godt og ondt. Og det vil man komme til. Menneskene eksperimenterer mere end nogen sinde før, næsten på alle områder. Men eksperimenter giver erfaringer og viden, det er nydelsen af kundskabens træ på godt og ondt. Man kan jo ikke undgå at gøre fejltagelser, og menneskene gør mange fejltagelser, og derved lærer de efterhånden, hvad der er rigtigt, dvs. hvad der er i overensstemmelse med livets love. Er det ikke det, der gør sig gældende inden for videnskaben og teknikken? Man må tænke, handle og skabe i overensstemmelse med de fysiske naturlove, ellers går det galt. Og hvad der gælder inden for den fysiske del af verdensaltet, gælder også inden for det åndelige område. Man må lære lovene at kende og handle, tænke og skabe i overensstemmelse med disse love. Derfor må der også eksistere en åndelig videnskab på jorden. Det gør der også, selv om den endnu kun er i et fosterstadium. Men den vil udvikles og føre alt det videre, som den materialistiske videnskab har sat fart i.
     Gennem den åndelige videnskab vil menneskene efterhånden lære at forstå, at deres liv aldeles ikke er begyndt ved undfangelsen og fødslen og heller ikke slutter med døden. De vil lære at forstå, at universets kredsløbsprincip, som gælder i materiens verden og ligeledes gør sig gældende i stjerneverdenernes gigantiske systemer, altså i mikrokosmos og makrokosmos, dette kredsløbsprincip gælder også for det liv, der leves midt imellem de mikroskopiske og de gigantiske kredsløb, og det vil sige for planternes, dyrenes og menneskenes vedkommende i det område, jeg kalder mellemkosmos. Alt dette med kredsløb inden i kredsløb, som den fysiske videnskab afslører for os, er sandhed. Men det er ikke den endelige sandhed om universet, den kan en materialistisk videnskab ikke afsløre, den kan ikke måles og vejes og bedømmes i hastigheder, volumen og bølgelængder.
 
 
Kosmos nr. 9, 1997, Guddommen og livsmodet, stk. 99. Angsten og frygten er i virkeligheden det, der får mennesket til at handle forkert, og de forkerte handlinger giver et helt galt livsperspektiv. Jordmennesket tror, at våben, penge og magt over andre kan beskytte det mod de farer, som truer det fra alle sider, det tror, at det kan skabe fred med våbenmagt. Menneskene i Vesten kalder sig kristne, men de er afsporet fra kristusvejen, og det er deres vandring bort fra kristusmentaliteten, der ustandseligt skaber frygt. Frygt og bekymringer forårsager ikke blot, at mennesket får dårlige nerver, men kan også være årsag til alvorlige fysiske sygdomme. Frygten skaber usundt blod, som svækker organismen og gør den mindre modstandsdygtig over for sygdomme, ja, den kan ligefrem være årsag til menneskers død. En organisme skal opretholdes ikke alene ved fysisk næring, men også ved vore tankearter. Hele vort bevidsthedsliv spiller en endnu større rolle. Hele bevidstheden er et stråleformigt område, hvorfra energierne stråler ind i den fysiske organismes atomer og oplader dem. De kan så igen frugtbargøre elektronerne, af hvilke blodet og hele den fysiske organisme består. Hvis det stråleformige område, dvs. tomrummet mellem de fysiske partikler, bliver fyldt med negativ energi, og denne går ind i blodet og rundt i organismen, bliver mennesket ude af stand til gennem samme organisme at opleve et sundt og normalt liv i den fysiske verden. Denne tilstand forårsager yderligere frygt hos væsenet, så det muligvis til sidst dør af angst og frygt.
 
 
Artikelsamling 1, Vejen ud af dødsfrygten, stk. 26.8-26.926.8 Hvad skal denne livets tale da bringe mennesket? – Den skal først og fremmest bringe mennesket immunitet over for alle lidelser eller former for ulykkelige skæbner. Så længe der er ulykkelige skæbner, har vedkommende væsener endnu ikke lært at kende det virkelige liv, den virkelige fred og glæde ved at være til. Man søger at skabe immunitet over for sygdomme med vacciner, men det er ikke den fuldkomne vej. Den kan derfor kun udgøre en midlertidig nødforanstaltning. Den virkelige og absolutte immunitet imod alt det onde kan kun skabes ad psykisk vej, hvilket vil sige gennem skabelsen af en fuldkommen livskraft. Denne livskraft skabes ikke af nogen som helst slags fysisk materie, den skabes ikke ved at dræbe dyr eller ved at indpode sygdomme på andre væsener. Den kræver ingen som helst form for vivisektion eller martring af andre væsener. Denne psykiske vaccine, serum eller livskraft skaber man med sin tankesfære. Alle tankearter er af elektrisk natur og går igennem blodet. Her danner de den virkelige fuldkomne livskraft, såfremt vedkommende menneskes tankesfære er fuldstændig i kontakt med livets love. Er menneskets tankekraft derimod ikke i kontakt med disse love, bliver den en dårlig, ja, undertiden en helt dødbringende livskraft. Den har ikke nogen evne til at gøre mennesket immun over for lidelserne, men er derimod i sig selv giftig og skaber i høj grad modtagelighed for underminerende psykiske og derefter fysiske sygdomme for sit ophav. Den bliver dermed absolut dødbringende. I stedet for at virke som livskraft bliver den til en dødskraft i organismen, som den til sidst kan føre helt til en total undergang.26.9 Det store spørgsmål bliver så for den søgende forsker, hvilken kapacitet hans livskraft udgør. Er den sygdoms- og dødsbefordrende, eller er den, som den skal være, nemlig hundrede procent livsbefordrende? Koncentrationen på den fuldkomne livsvaccine eller livskraft er således det absolut eneste fornødne for alle lidende og ulykkelige mennesker. Denne livsvaccine eller serum er af psykisk materiale og kan derfor kun bygges op ved hjælp af særligt udvalgte tankearter. Men dette kender menneskene endnu ikke noget til. De lader alle de forskellige tankearter, de dødbringende såvel som de livgivende, mere eller mindre uhæmmet strømme gennem hjernen og blodet uden i mindste måde at tænke på, hvad dette kan bevirke af underminering af sundheden inden i deres egen organisme, og hvad de skaber af ulykkelige situationer i deres eget forhold til medvæsener eller omgivelser. De aner således ikke, at den helt befordrer deres skæbne til kulmination i ulykke og lidelse. Der er tankearter, der fører til hjertelidelse, til kræft, til spedalskhed, til mavesår, til svækkelse af de højeste og bærende livsfunktioner, ja alle lidelser uden undtagelse vil have deres dybeste rod eller første udspring i benyttede tankearter, der afviger fra livsloven i de givne situationer.