77.3  Hvad kan mennesker gøre for at undgå at få kræft? Ja, der må de gøre det samme, som de må gøre for at undgå alle andre sygdomme. De må ind på en helt ny levemåde, en helt ny væremåde, både med hensyn til deres kost og med hensyn til alt, hvad de indtager i organismen af giftige stoffer. Når de ikke tager disse hensyn, må kroppen degenerere, blive syg, og mennesket må bukke under. Vi har jo allerede erfaringer for, at kræft kan opstå ved tobaksrygning, f.eks. kan cigaretrygning føre til lungekræft. Men kræft har også mange andre årsager.
      Der findes mange forskellige slags kræft, og årsagen til disse er både fejlagtige tanker og fejlagtig væremåde. Forkerte tanker i længere tid, mørke og usunde tanker, melankolske tanker, hadefulde tanker osv., er med til at bringe kroppen frem til kræfttilstande. Vældig skuffelse er også med til at kunne stimulere kræft.
      For at forebygge kræft må man lære at elske sin næste, og man må komme af med alle onde tanker. Man må lære at være god ved andre væsener. Det gælder ikke blot vore medvæsener, men i særlig grad de væsener, vi har inde i vor krop. Det er jo dem, der er udsat for kræftsygdommen. Der gælder det om i særlig grad at være god ved sine mikrovæsener og også elske dem, som vi elsker os selv, hvis man da kan sige det sådan, når det drejer sig om ens egen krop. Det går ligesom hen over hovedet på menneskene, at de inde i sig selv har et helt univers, som de er herre over. Der er store verdensområder, en hel masse mælkevejssystemer, som de i kraft af deres uvidenhed ødelægger ved deres fejlagtige tankegang.
      Hele kroppen udgør et stort område, hvor alle de mange organer er rene små universer. Hvis man forstørrede dem tilstrækkeligt op, ville man ikke se organerne, men man ville se partikler og tomrum. Man ville nede i mikroverdenen se et stjernesystem, der er analogt med det, vi ser oppe i verdensrummet. Disse stjerner, disse tomrum og partikler, er altså det, vor organisme består af. Disse partikler bliver ledet og styret igennem tomrummet. Imellem partiklerne er vor tanke. Det er således vor tanke, der styrer alle disse partikler. Det er det, jeg arbejder med på de symboler, der skal med i de kommende symbolbøger. Der vil man få at se, hvordan hele systemet er nede i mikrokosmos.
      Det er ikke nok, at man kan se organerne, og at man kan fotografere dem og tage røntgenbilleder. Organerne er jo store sammensatte strukturer, som skal forstørres meget, for at man kan se dem som det, de er: partikler og tomrum. Da er man kommet til grænsen for synet i mikrokosmos, ligesom man er kommet til grænsen for synet ude i makrokosmos. Men der er den forskel, at opadtil er det makrovæsenets jeg, der styrer os her i mellemkosmos, men nede i vort mikrounivers er det vort jeg, der er herre. Her er det vore egne tanker, vi regulerer partiklerne med.
      Hvis man har forkerte tanker, kommer der skred i disse små partikler. Da de er små kloder, planeter og sole, sker der eksplosioner, hvis de kommer for tæt på hinanden eller ind i hinandens område. Hvis der f.eks. kommer lungepartikler over blandt mavepartikler eller omvendt, så opstår der betændelse. Det vil sige, at nede i mikrokosmos kan man se, at det er verdensbrande, men her i mellemkosmos ser vi det som sår og betændelse.
      Men det er altså kærlighed, der skal til, for at man kan blive fuldstændig sund og rask. Derfor kan man ikke regne med, at menneskene kan komme til at leve helt sundt, så længe de ikke kender deres organisme. Hvordan kan menneskene behandle noget fuldkomment, som de ikke har kendskab til, og hvis love de ikke ved eksisterer? Hvordan kan de behandle noget fuldkomment, når de ikke ved, hvordan dets love i virkeligheden i sin dybeste analyse fungerer? Derfor må menneskene komme til at opleve alle de mange sygdomme. Der kunne ikke opstå kræft, hvis menneskene havde den rette tankegang.
      Når man i fremtiden bliver tilstrækkeligt udviklet, vil man med sin tanke kunne lave mirakelhelbredelse. Når nu et område er blevet sygt, er der tale om mikrokosmiske eksplosioner, der på overfladen ser ud som kræft. Men netop fordi de syge felter består af partikler og tomrum, kan man med sin tanke gå derned, tænke fuldkomment og få alle partikler på plads igen. Det sker øjeblikkeligt. Nye organer kan komme frem, der kan f.eks. komme nye lunger omtrent på et øjeblik. Men det betyder ikke, at man med det samme kan lave mirakelhelbredelse, det skal man ikke tro. Man skal nå op til et meget større herredømme over sin tænkeevne. Det er jo tænkeevnen, der skal bruges, og det er den, der er hovedfaktoren i hele vor væremåde og fremtræden.
 
Spørgetime for studiekredse, 22.04.1970