Det Evige Verdensbillede, bog 5
65.3  Symbolet viser, hvordan kroppen ser ud med mange sygdomme. Så mange sygdomme får mennesket ikke på én gang, selv om der i hvert eneste område på symbolet er markeret en sygdom.
      I følelsesområdet skulle alt være gult, men der er kommet for meget tyngdeenergi (orange farve) ind fra maveområdet, så der er omfattende sygdom i dette væsens lunge- og blodsystem.
      Der er også sygdomme i det intellektuelle område, fordi en fremmed energi, intuitionen (blå farve), er trængt ind i det grønne intelligensområde. Det skyldes, at der er for meget spekulation i det seksuelle område, det er en stor udskejelse.
      Fremmede energier er blevet blandet sammen, det er kommet helt af lave, men et menneske kan ikke have så mange skavanker på én gang. En sygdom i en enkelt del er nok til, at et menneske kan dø. Kroppen kan gå under, hvis det bliver alt for voldsomt, f.eks. ved blodsygdomme eller andre sygdomme.
      Forholdene nede i mikrokosmos er analoge med forholdene ude i verdensrummet, hvor sygdomme kan ses som stjernedrab og stjerneuorden. Derfor skal mennesket lære at bruge sin tanke rigtigt. Når menneskene kommer ud for så mange uheld, uheldige tilstande og sygdomme, som de ikke kan finde årsagen til, skyldes det meget ofte, at der er visse ting med deres tankevaner, som er forkerte.
 
Kursusforedrag 2, 10.05.1962
Symbol af Martinus
Symbol 65
Atomkatastrofernes udslag i organismen