til symbol nr. 55
 
Livets Bog, bind 2, stk. 356356. Men der er endnu en kraftkilde til rådighed for det levende væsens manifestation. Det er den, ved hvilken det kan "erindre".
     Da dette at kunne "huske" også er en evnefunktion, er det også afslørende en energifunktion. Denne energi er "hukommelsesenergien". Ved hjælp af denne energi er det muligt for jeget at skabe mentale "kopier" af sine oplevelser eller erfaringer. Det får derved efterhånden en hel samling af disse "kopier". Det er disse "kopier", vi kalder "erindringer". "Erindringer" er således også i virkeligheden rent materielle realiteter skabt i materie eller stof, men dette stof er jo af en ganske anden art end det fysiske. At "erindringerne" således er en art skabte og dermed materielle realiteter lader sig ikke afvise. Det er en kendsgerning, at de danner en hel lille verden for sig. Denne verden er ganske vist en "indre verden", men dette forhindrer ikke, at den alligevel udgør en verden, i hvilken individet kan bevæge sig, opleve detaljer, blive i glad eller dårlig stemning. Denne "indre verden" har alle den ydre verdens afskygninger. Den er dens refleks i en anden materie. I denne "indre verden" ligger detaljerne fra individets fortid opbevaret. Med sin evne til at jonglere med denne materie får individet mulighed for at føre sin fortid ind i nutiden, kan ud fra disse fortidige oplevelser (erindringer) vejlede sig selv i sine nutidige beslutninger. De fortidige oplevelser bliver derved et stort fundament for skabelsen af dets fremtid. Uden "erindringsevnen" ville udvikling umuligt kunne finde sted. Individet ville aldrig nogen sinde kunne blive klogere, ligesom begrebet "fortid" ville være en umulighed.
     Men uden at kende "fortid" ville begrebet "fremtid" aldrig være kommet ind i dets bevidsthed. Thi det er jo kun gennem erindringerne fra den oplevede "fortid" at forestillingen om og håbet på en "fremtid" eksisterer.
     "Hukommelsen" er således en energifunktion. Og den hertil anvendte energi vil derfor være at udtrykke som "hukommelsesenergien".
     Da alle dårlige eller mørke punkter i erindringerne, igennem denne energi bliver udskilte, således at erindringerne efterhånden bliver langt lysere end den virkelighed, de oprindelig var "kopi" af og derfor i tilsvarende grad virker "saligt" på individet, er samme energi her i "Livets Bog" også blevet kaldt "salighedsenergien". Denne energi er jegets sjette store kraftkilde.
 
 
Bisættelse, kapitel 73Med hensyn til mineralmikroindividerne har de som nævnt ikke noget vågent bevidst liv på det fysiske plan. Deres bevidstheds hovedsæde er, som også nævnt, i "salighedsriget". Deres funktioner på det fysiske plan er underbevidste processer, er den begyndende forberedelse til og tilrettelægning af skabelse af kommende fysiske organismer, gennem hvilke disse væsener engang skal se den fysiske verden.
     Idet nævnte væseners vibrationer og virkefelt på det fysiske plan ikke udløser sig i nogen som helst form for fysisk følelse, kan de heller ikke udgøre sædet for nogen art af smerte- eller lidelsesfornemmelse. I henhold hertil bliver den materie, som udgøres af disse vibrationer, en uundværlig hovedfaktor som "beskyttelsesmateriale" for de stærkt følsomme og fysisk bevidste organmikroindivider. Vi ser derfor overalt i enhver fysisk organisme mineralmaterien placeret på sådanne steder, hvor organismen er mest udsat for stød, tryk og pres, medens de mest udviklede og derfor mest følsomme organmikroindivider derimod altid har deres domæne bag disse mineralregioner.
     På grund af den særlige kosmisk-kemiske sammensætning af grundenergierne, som mineralmaterien repræsenterer, fremtræder den ikke alene som "ufølsom", men også som en så overordentlig stærkt fortættet eller sammentrængt energimængde, at den under særlige omstændigheder fremtræder i en "fast" eller "hård" form. Denne dens "faste" eller "fortættede" tilstand afhænger igen af det indbyrdes forhold, der er imellem "tyngdeenergien" og "følelsesenergien" i dens sammensætning. (Her må jeg også henvise til Livets Bog andet bind).
     Men bag mineralmateriens fremtræden i "fast" form er altså de følsomme, ædle dele af organismen beskyttet. Til mineralregionen i organismen hører alt, hvad der fremtræder som ben- og hornstof, og hvoraf skelettet, hår og negle er opbygget. Og bag disse faste, men følelsesløse materier er de fremskredne, udviklede og bevidsthedsbærende dele af makroindividets organisme beskyttet. Hjerte og lunger finder vi dækket bag brystkassen, hjernen bag kraniet osv.