Det Evige Verdensbillede, bog 5
49.3  Vi ser nu her et atomsystem, men det kan akkurat lige så godt være et solsystem. Solen er et kraftcenter, omkring hvilket kræfterne stråler ud og beliver planeterne. Vi ved jo, at vi er vældigt afhængige af solen. Min tale og Deres lytten, Deres øjne og mine øjne, vor fordøjelse, alt, hvad der røres i os, er i dette øjeblik afhængig af solen. Hvis der skete noget med solen, så var vi også færdige, fysisk set. Det er så nøje forbundet, vi får kraften fra solen, og planeterne får kraften fra solene. Solene får kraften fra den åndelige verden, tankeverdenen, bevidsthedsverdenen. "Guds ånd svævede over vandene". Kan man se det tydeligere noget sted? Guds ånd er jo bevidsthed, bevidstheden er tomrummet, og tomrummet er jo stråler, kosmiske stråler. Kosmiske stråler er kraft, som bliver omdannet igennem solene, og som bliver omdannet igennem atomerne. Uanset om vi kalder det atomer og elektroner nede i vor egen organisme, eller vi siger, at det er sole og kloder, så er det samme princip. Der kan være nogen forskel i ydre foreteelser, men grundprincippet er det samme. Målet er det samme.
 
Kursusforedrag 5-2, 08.12.1955
Symbol af Martinus
Symbol 49
Mikrokosmisk stjernesystem. Organisk atomverden