til symbol nr. 72
 
Småbog 5, Den ideelle føde, kapitel 33. De jordiske mennesker befinder sig altså i en zone, hvor de kæmper med sygdomme og lidelser baseret på uheldigt valg af nydelsesmidler eller ernæringskilder. Denne kamp er så dominerende og ernæringsbevidstheden så fejlagtig for en overordentlig stor skare menneskers vedkommende, at det allerede nu for den kosmiske bevidsthed er synligt, at de pågældende væsener er stærkt på vej til at miste deres normalitet eller evne til at skabe fuldkomne legemer i deres nærmeste kommende inkarnationer og derfor i disse vil blive analoge med de væsener, der i dag fylder vore åndssvageanstalter, sindssygehospitaler og sygehuse. Sådanne aspiranter til kommende mere eller mindre abnorme inkarnationer eller tilværelser grundet på fejlagtig ernæringsbevidsthed er identiske med dem, der i den daglige tilværelse fremtræder som viljeløse "morfinister", "drankere", "rygere" osv. De nydelsesmidler, som bringer væsenerne til at høre ind under de nævnte kategorier, er alle uden undtagelse realiteter, der er den rene gift for organismen og opsummeres kun i denne på basis af en opstået eller tilvænnet ganske unaturlig sult eller tørst, idet disse ikke har noget som helst med ernæringen at gøre, men i absolut renkultur er fremmedstoffer for organismen.
     Da stof i realiteten er det samme som kraft eller energi, og energi igen skaber bevægelse eller vibration, kan ingen af de nævnte fremmedstoffer eller energier indføres i en organisme uden at skabe tilsvarende bevægelse eller vibration. Det er denne vibration, der ligger til grund for smagen. Hvis stof ikke var koncentreret vibration, ville det aldrig nogen sinde kunne smages eller lugtes. Når noget smager surt eller sødt, er denne særlige smag kun udtryk for reaktion mellem stoffets vibration og vibrationen i stoffet i vor tunge eller smagsorganer. På samme måde er det reaktionen mellem stoffets vibration og vibrationen af stoffet i vore lugteorganer, der er identisk med det, vi kalder stoffets "duft" eller "lugt". En permanent indføring af fremmedstoffer i en organisme vil altså sige det samme som en vedligeholdelse af en fremmedenergiudfoldelse i denne. Men en sådan energiudfoldelse kan kun være en gene for organismens normale og nødvendige energiudfoldelse, idet den jo ikke kan eksistere i denne uden at betyde modstand eller hæmning af organismens normalfunktioner. Den reaktion, der opstår mellem normalenergien og fremmedenergien vil altså umuligt kunne betyde andet end disharmoni for organismen. Det er en sådan disharmoni, vi kalder "sygdom". Når fremmedenergien er stærkere end normalenergien og overvinder denne helt, går det fysiske legeme til grunde, og døden indtræder. Gennem døden eller livet i den åndelige verden får individet, i kraft af "X2" eller sit skabeprincip, evne til at inkarnere eller fødes i et nyt fysisk legeme. Men i samme grad som det ved fejlagtig levevis har undermineret eller modarbejdet dette sit skabeprincip, i samme grad vil nævnte evne blive mangelfuld. Og individet vil da som tidligere nævnt i tilsvarende grad komme til at fremtræde som abnormt eller sygt i sin nye fysiske tilværelse. Men gennem disse mørke liv eller dybtgående erfaringer bliver "jeget" atter ført tilbage til lyset, men i en ny forklaret skikkelse.