68.2  Igennem mange generationer har menneskene spist kød uden at ane, at det er skadeligt. De synes, det smager dejligt, de føler sig glimrende mætte, og det er behageligt. Men hvis de ikke havde opdaget ilden og fundet ud af, at man kunne stege og koge kødet, var de blevet vegetarer for længe siden. Den menneskelige intelligens kan jo finde på så meget. Menneskenes tankeforestillinger er ikke altid logiske, men det skal de være, for at man kan tænke ned i mikroverdenen eller ud i verdensaltet. Menneskene opdagede, at det var nemmere for maven at fordøje kødet, og det var mere velsmagende, når det var kogt eller stegt. Men hvorfor var det dog det? Løven eller tigeren vil vistnok gerne have sig frabedt at skulle have kødet kogt eller stegt. De vil rigtignok gerne have det, som det er med det varme blod osv. Men menneskene, der allerede var degenererede med hensyn til fordøjelsen, opdagede, at de måtte have krykker på dette felt, og krykken blev det at koge og stege. Det har de så gjort igennem mange generationer, og selv læger i dag anbefaler at koge og stege. Da dyrene blev mennesker, var mavesyren degenererende og ikke så stærk. Og endnu værre blev det, da de begyndte at koge maden, for så fik mavesyren ikke så meget at lave og degenererede derfor endnu mere.
      Efterhånden kommer vi frem til en tilstand, hvor mange mennesker begynder at tænke på en renere føde. Vegetarismen vokser frem, og mange mennesker begynder at se, at det er sundere. Det er da også kedeligt at skulle dræbe dyrene, det er bedre at kunne leve af planteføde. Mange bliver vegetarer for deres egen sundheds skyld, men engang vil alle mennesker komme dertil, at de ikke kan spise kød, fordi de ikke længere kan nænne at dræbe dyrene. Når man kommer dertil, at man ved, at det ikke er en livsbetingelse at spise kød, at der er føde nok ud over kødet, og at man ikke nænner at dræbe dyr, så bliver man vegetar.
      Så længe menneskene endnu ikke har fået tilstrækkelige erfaringer i denne vandringsmetode med at gå ned i mikrokosmos, har deres tænkeevne let ved at løbe løbsk. Nogle mener, at man dræber vitaminerne, hvis man koger maden, og at man skal springe lige fra at spise kød til at spise alting råt. Men det er ikke så godt at spise maden rå, når mennesket nu har en så elendig mavesyre. Det vil sikkert også rumle lidt i maven at spise roer, kartofler, blade, selleri og stilke helt råt. Desuden dræber man ikke noget særligt liv ved kogningen.
      Man er kommet frem til at forstå, at der er noget, der hedder vitaminer, og det er den begyndende morgenrøde til forståelsen af, hvad der egentlig er næringen i det, man spiser. Man skal ikke tro, at det kød, man spiser, går over og bliver til kød i en selv. Så let går det ikke, for det, man spiser, skal fordøjes. Alt det mikroliv i maden, der er for højt udviklet til at være næring for et andet væsen, skal dræbes, og det er det, der går ud som afføring. Det liv, der ikke kan dræbes ved fordøjelsen, bliver til næring. Det er så nær det åndelige liv, at dets organisme kun er en elektrisk bølge omkring dets ånd. Det kan inkarnere i vort kød og blod. Det tages ud af maden, og det er i al mad. Det er i kødet, og det er i planterne og frugterne.
      Kødet er den groveste føde og hører til den laveste udviklingsgrad, den laveste spise, æde eller føde. Derefter kommer den vegetariske føde, der passer til det stadium, som menneskene nu er kommet frem til. Plantelivet har også udviklet sig frem til et stadium, hvor det bedre egner sig til føde end tidligere, og det vil vokse vældigt frem til et nyt stadium, hvor det vil blive meget mere egnet til at være føde. Engang skal føden kun være kødet i de modne frugter, som bananer, vindruer osv.
      I de sidste stadier kommer menneskene til at leve af det rene frugtkød plus åndedrættet. Åndedrættet udvikler sig, og man kommer til at indtage meget mere næring fra luften, end tilfældet er nu. I dag får vi også meget næring fra luften, men til sidst vil man kun ernære sig ved frugtkødet og åndedrættet. Det vil befordre menneskenes sidste stadier, hvor de vil være helt fri for fordøjelse, fordi mikrolivet i det modne frugtkød ikke skal dræbes. Det er en livsbetingelse for dette mikroliv, at det kommer over i en organisme, hvor det kan inkarnere videre. Hvis det ikke kommer over i organismen, rådner det og får en unaturlig død.
      Men menneskene kan endnu ikke udelukkende leve af frugter. De kan ikke nøjes med at spise frugtkødet om kernen – dertil er deres organisme og fordøjelsesorganer alt for omstændeligt opbygget. Vore fordøjelsesorganer er skabt til at skulle have en masse fyld, som der er i kød, hvor en masse liv skal dræbes. Når vi nu er kommet ind på det vegetariske område, er der jo mennesker, der vil springe frem til ikke at koge maden, fordi de siger: "Hvad med vitaminerne?"
      Som tidligere nævnt er det den åndelige kraft, som bliver til næring, men den er ikke rigtig fysisk endnu. Fysisk kan den vist kun iagttages som særlige reaktioner. Det er den åndelige kraft, som kan inkarnere, og som kan inddeles i mange arter. Man ved jo, at der er vitaminer, der særligt virker på én funktion, og der er vitaminer, der særligt virker på en anden funktion. Det er et stort fremskridt, at menneskene er kommet dertil. De kan også kunstigt lave vitaminer ved at føje de stoffer sammen, hvor de særlige reaktionsevner er til stede.
      Som sagt vil nogle indvende, at man dræber noget ved at koge maden. Men det, som skal inkarnere i os, kan ikke dræbes. Det, der kan dræbes ved kogning, vil også dræbes ved fordøjelsen. Vitaminerne kan ikke dræbes ved kogningen eller fordøjelsen; de er små åndelige væsener, som ikke behøver at dø. De går over i den ny organisme med deres lille fysiske legeme, der kun er en elektrisk bølge. De består altså af ånd og legeme, og derfor kan de stimulere det fysiske; den elektriske bølge er deres manifestationskraft. Derved kan de være med til at bygge de særlige dele af organismen op til det, som de skal, op til den sundhed, den netop skal repræsentere. Men selvfølgelig findes der allerede føde, der ikke skal koges. Man vil jo forstå, at modne æbler, pærer, vindruer, appelsiner osv. vil tabe ved at blive kogt. Der ødelægger man tingene, så de ikke har den samme kraft. Det er rigtigt, at man må henkoge det, hvis man vil have, at det skal kunne holde sig til senere brug.
      Frugtkødet er den rigtige råkost, men menneskene kan endnu ikke helt leve af frugt. Derfor skal de have blade, rødder og stilke, korn og kerner osv., fordi det er fyld, og fordi det også i særlig grad har nogle af de stoffer, som de er vant til at skulle have. Men det indeholder også en masse mikroindivider, som skal dræbes, fordi deres organismer er for langt fremme til at kunne gå direkte over i kroppen. De er ikke blot elektriske bølger, de består også af meget mere materielt stof. De er meget mere materialiserede og skal derfor dræbes, for at næringen kan gå over i kroppen. Derfor er det nyttigt at koge de grove rødder, selleri, kartofler osv. Selvfølgelig har nogle mennesker så stærk en mavesyre og er så robuste, at de kan spise det ukogt og synes, at det er dejligt, og så er der slet ikke noget i vejen for, at de kan gøre det, men det er ikke noget, der kan anbefales. Ethvert menneske må føle, hvad det bedst kan tåle – maven skal nok fortælle, hvad der er bedst.
      Med hensyn til at koge og stege må en ting selvfølgelig ikke steges, så det bliver til aske. Det, man spiser, skal jo ikke gerne være svedent, sort osv. – det er ikke godt.
      Sammenfattende kan siges, at det, der dræbes ved kogningen, vil også dræbes ved fordøjelsen. Hvis man ikke koger det, vil mavesyren dræbe det. Så er det dog bedre netop at fritage mavesyren for det, eftersom den i årtusinder har været vant til, at man har hjulpet den ved at koge maden.
 
Kursusforedrag 5-2, 08.12.1955