til symbol nr. 62
 
Livets Bog, bind 6, stk. 2000-20042000. I de orientalske religioner forekommer metoder, ved hvilke man søger ad kunstig vej at få forbindelse med de højere kræfter, hvilket også i visse tilfælde lykkes. Men det er denne kunstige vej, der bliver en uberettiget indtrængen i det allerhelligste. Og denne uberettigede indtrængen er som før nævnt åndeligt eller kosmisk set livsfarlig. Den kan ødelægge væsenets nuværende liv og give det en gene heraf i det næste. Denne kunstige vej til de højere tilværelsesplaner eller til en højere form for oplevelse af livet koncentrerer sig i særlig grad under det, vi udtrykker ved begrebet "meditation". Meditation vil igen sige det samme som dette, at man sætter sig i enrum og former sine tanker meget smukke, kærlige og humane. Man træner sig således dagligt i denne tankeindstilling. Og hermed kan man virkelig under en sådan længere træning i from tænkning komme til at opleve et pludseligt nedslag af meget høje kosmiske kræfter i den fysiske bevidsthed, uden at denne er blevet modnet hertil igennem praktisk væremåde. Dette nedslag består af de kræfter, der på normal og ufarlig måde automatisk giver nedslag i individets hjerne og fysiske dagsbevidsthed, når det ved normal udvikling har nået den fuldkomne grad af uselviskhed eller næstekærlighed. Men denne grad af humanitet nås absolut ikke ved meditation alene. Den må blive til praktisk væremåde. I modsat fald bliver meditationen vejen til kunstigt nedslag af de kosmiske kræfter i bevidstheden eller hjernen, og bliver her i større eller mindre grad vejen til nervesammenbrud, hospital og sindssygehus.2001. For at få klarhed over denne kunstige vej til kosmisk illumination eller glimt eller en akut forbindelse med de kosmiske kræfter, må vi først og fremmest lære at forstå, hvad disse kræfter repræsenterer. De kosmiske kræfter repræsenterer de allerhøjeste bevidsthedslag, de allerhøjeste tankearter og dermed den allerhøjeste viden i universet. Dette ocean af guddommelig viden udgør i virkeligheden det, der i Bibelen har fået udtrykket "den hellige ånd". Det er det ocean af materie, der vibrerer i en særlig bølgelængde og kan opfattes af en hjerne, der kan blive indstillet på denne bølgelængde. Da dette ocean er tilværelsens allerhøjeste bevidsthedslag og rummer al eksisterende viden, er det således i virkeligheden det samme som "Guds bevidsthed". Permanent og på normal måde at opleve dette ocean af viden er det samme som at få "kosmisk bevidsthed" og dermed blive "ét med Gud". Det er dette bevidsthedslags naturlige nedslag i et væsens bevidsthed og den heraf affødte permanente kosmiske oplevelsesevne og kosmiske bevidsthed, der udgør den store organiske indvielse, vi i Livets Bog kender under begrebet "den store fødsel".2002. Men dette højeste bevidsthedslag, selve Guds bevidsthed, er jo livstemplets allerhelligste. Ligesom det i jødernes fysiske tabernakel eller tempel var livsfarligt at betræde det allerhelligste, således er det altså også ganske livsfarligt at betræde livstemplets allerhelligste. Her må man have ypperstepræstens isolerende kåbe på for at undgå den livsfarlige eller dræbende kraft, der er nedlagt som værn imod, at ufærdige væsener trænger ind i de højere verdeners sfærer og her besudler den rene guddommelige atmosfære med deres endnu ikke aflagte selviske og dyriske tendenser. Denne højeste verden kunne så aldrig blive nogen højeste verden, men måtte blive en blandet verden, en verden i hvilken der var de samme ufærdige, ukærlige og dræbende tilstande som dem, der endnu behersker det jordiske, fysiske tilværelsesplan. Så måtte man også her have krigsskuepladser, hospitaler og fængsler akkurat som på det jordiske plan. Men dette kan ikke finde sted takket være de evige love for livsoplevelse. Indgangen til livstemplets allerhelligste er fundamentalt beskyttet. Alle, der ikke har "bryllupsklædningen" på, bliver kastet tilbage til den sfære, hvor de hører hjemme.2003. Hvordan kan man da ad kunstig vej komme så meget i berøring med det guddommelige plan eller de allerhøjeste kræfter, at der ligefrem kan være fare på færde for at miste sin åndelige førlighed? – Som vi allerede igennem dette værk har lært, fører der kun én absolut vej til de højeste verdener, til kosmisk bevidsthed eller den store fødsel. Denne vej er den totale udrensning af bevidstheden af de dyriske tendenser eller det såkaldte "onde" således, at den totale næstekærlighed er blevet det absolut primære i hele ens manifestation og livsførelse. Men denne udrensning og totale omskabelse af sig selv fra dyr til menneske er ikke noget, der kan gøres ved en øjeblikkelig viljesakt på samme måde, som man ved den kan stå og gå eller klæde sig på sådan eller sådan. Men ved en permanent praktisering i at gøre det gode, ved at træne sig i at tænke godt om dem, der forfølger og hader en, ved at bede om tilgivelse for den vrede, hvis udtryk man ikke magtede at forhindre, ved at leve for at tjene andre levende væsener og således kort og godt helt at være indstillet på at være til glæde og velsignelse for alt, hvad man kommer i berøring med, da forvandles man på en ganske naturlig måde i kontakt med naturens egen skabemetode. Naturen gør ikke noget i spring, men hæver enhver ting ved sine små hårfine udviklingstrin fra det ene stadium til det andet. På samme måde må dyrets forvandling til menneske også være. Ved denne udviklingsproces foregår forvandlingen ikke stærkere, end at de latente kosmiske organer eller hjerneområder i tilsvarende grad bliver omdannede og tilpassede til de svingninger, som de højeste energier fremtræder i.2004. Hvis et væsen på en eller anden måde udenom de ovennævnte principper, altså på en eller anden kunstig måde søger forbindelse med de kosmiske energier, kan der pludselig udløse sig en kontakt mellem væsenets hjernevibrationer og disse nævnte kosmiske energier. Disse slår da som et lynglimt ned i væsenets bevidsthed og fremkalder her en slags sjælelig kortslutning, idet væsenets hjerneorganer og følelsestilstand, slet ikke er modne eller udviklede nok til denne forbindelse med de allerhøjeste mentale eller psykiske energier. Væsenets ufærdige sider, navnlig forfængelighed, træder nu stærkt frem. Det er netop i de fleste tilfælde denne mentale energi, der i skjult eller camoufleret tilstand har fremkaldt den ulykkelige forbindelse med de kosmiske kræfter. Væsenet får i værste tilfælde storhedsvanvid, bliver voldsom fanatisk indstillet. Det tror undertiden, at det er Kristus, er blevet verdensgenløser eller på anden måde er en ualmindelig stor ånd. Det er meget vanskeligt at hjælpe et sådant væsen tilbage til dets åndelige førlighed, til en sund og fornuftig indstilling. Og dets nerver bryder da som regel tilsidst helt sammen, og væsenet ender i mildeste tilfælde på en nerveklinik og i værste tilfælde på et sindssygehospital.