Det Evige Verdensbillede, bog 5
Udvalgte tekster
til symbol nr. 58
 
Artikelsamling 1, Vejen til freden, stk. 25.1
Antipatien eller årsagen til det dræbende princips udløsning i jordmenneskets væremåde
25.1 Så længe det jordiske menneske endnu ikke fuldt ud er et indviet eller færdigudviklet væsen, vil det primære fundament for dets handle- og væremåde i tilsvarende grad være tyngdeenergi indkapslet i uintellektuel følelse og et svagt islæt af instinkt. Ifølge Livets Bog er tyngdeenergi det samme som ild, og følelse det samme som kulde. I et levende væsens organisme er disse kosmiske energier forenede i en balance mellem disse to yderligheder i form af den samme organismes normaltemperatur. I det uindviede væsens mentalitet giver nævnte grundenergier sig til kende i form af varierende overbalance enten i den ene eller den anden af nævnte energiers favør. Denne overbalance præger da i den givne situation hele væsenets viljeudfoldelse og den heraf følgende manifestation i tanke og handling. Når tyngdeenergien er i overbalance og derved behersker følelsesenergien, præges væsenets vilje af en mere eller mindre ubehersket antipati, der igen alt efter tyngdeenergiens overvægt i forhold til følelsen giver sig udslag i vrede, hidsighed og de heraf følgende hævnakter, slagsmål, drab og lemlæstelse. Det er denne tilstand, der eksisterer permanent hos rovdyret og sætter det i stand til at kunne overmande og dræbe sit offer. Og det er den samme tilstand, der hos det ufærdige menneske skaber al fjendskab og i sin mest dominerende kulmination kommer til udløsning i form af menneskehedens indbyrdes krige eller "alles krig imod alle". Alt fjendskab, enhver hævnakt, ja alt, hvad der i mennesket er en modsætning til det store næstekærlighedens bud: "Du skal elske din næste som dig selv", er udløst af tyngdeenergiens overbalance i væsenerne. Det er denne tyngdeenergiens overbalance eller overdimension i forhold til følelsen i væsenet, der er den sande og inderste årsag til udløsningen af det dræbende princip i væsenets manifestation og væremåde.
 
 
Kosmos nr. 10, 2005, Menneskehedens frelse, stk. 13
Den legemlige sundhed nedbrydes af det dyriske sindelags tankearter
13. Det er ikke blot forholdet til næsten, der udløser sig i krig og forfølgelser, men det er også den totale legemlige sundhed, der saboteres eller nedbrydes ved de dyriske sindelags tankearter. Hele den energiudfoldelse, der går gennem menneskets psyke i form af tankearter, udgør tilsammen den elektriske kraft og spænding, hvormed organismens sundhedstilstand opretholdes. De tankearter, der udløser vrede, hævngerrighed, had, bitterhed, bagtalelse, jalousi, misundelse, brødnid osv., virker højst saboterende eller sygdomsbefordrende, skaber kortslutning i organismens elektriske system.
     Organismen har seks store organsystemer, nemlig muskelsystemet, mave- eller fordøjelsessystemet, hjerte- og lungesystemet, hjerne- og nervesystemet, seksualsystemet og skeletsystemet. Alle disse systemer i organismen opretholdes ved hver sin særlige art tankefunktion og den heraf affødte elektriske spændingstilstand i mikropartiklerne, der danner den materie, som de pågældende organer består af. Naturligvis kan den fysiske organisme og dens organer også blive beskadiget eller forgiftet ved rent ydre materielle årsager, men helbredelse af disse skader sker også lettere ved brug af rene tankearter.
Symbol af Martinus
Symbol 58
Atomforgiftning