Det Evige Verdensbillede, bog 5
57.2  Vi ser her atomet, igennem hvilket den åndelige kraft skal overføres til at blive til fysisk materie og nære den. Men i tankefunktionen er der raseri og hidsighed, der er alt for megen vrede og tyngdeenergi. Det får planeterne eller elektronerne ud af deres baner, og de eksploderer og knuses ved, at de kommer for nær hinanden. Men der kan også ske det modsatte, at de slynges ud fra hinanden, hvorved de slynges ud i andre områder. De kan slynges ud i det røde instinktområde, dvs. ud i muskulaturen, de kan slynges ud i maveområderne osv. Herved opstår der brand i disse områder.
      Imellem atomet og elektronerne har vi den åndelige verden, som set her fra den fysiske verden ellers er tomrum. Men i tomrummet imellem solen og planeterne, imellem atomet og elektronerne er der en kraft. Det er jo ånden. Det er væsenets ånd og dets tankekraft. Det er den kraft, der skal omsættes til fysisk materie, og det gøres igennem de særlige atomer og elektroner. Vi ser det samme i forholdet mellem jordkloden og solen ude i universet.
      Symbolet viser kun to elektroner, men sygdom opstår ikke blot ved en kollision mellem to elektroner. Der skal mange, mange, ja, måske millioner til at lave en lille filipens. Nede i mikrokosmos er det jo mangfoldigt, det er et helt system.
 
Kursusforedrag 5-2, den 08.12.1955
Symbol af Martinus
Symbol 57
Elektronsprængning i menneskets atomverden