Det Evige Verdensbillede, bog 5
46.2  Symbolet viser menneskets atomverden og grundenergierne. Vi ser et hjerneunivers, et åndedræts- og blodunivers, et fordøjelsesunivers, et intuitionsunivers, et hukommelsesunivers og et instinktunivers. De energier, der danner vor tanke, skaber tilsvarende fysiske områder i vor organisme. Vi kan ikke overskue tingene oppe i makrokosmos, men Gud har givet os et billede af det, således at vi allerede hernede kan danne os en mening om det, længe, længe før vi når denne højde. Allerede herfra fortæller Gud, sådan ser det ud deroppe, og sådan ser det ud dernede. Vi ser her den tankebane, den bevidsthedsudvidelse, som menneskeheden nu står på tærskelen til. Vi forstår, hvordan den vil give os herredømmet over vor tankeverden og dermed herredømmet over livet.
 
Kursusforedrag 5-2, 08.12.1955
Symbol af Martinus
Symbol 46
Menneskets atomverden og grundenergierne