Det Evige Verdensbillede, bog 5
75.14   
At komme fri af denne organismebrand, denne den sorte ilds flammer, er meget besværligt. Den opstår ved at væsenet indtager materier, der er forbundet med dødbringende psykiske kræfter. Men disse er ikke af en sådan natur, at de kan gå i kontakt med væsenets normale psykiske kræfter. Der opstår en ved indtagelse af dette stof større eller mindre psykisk kortslutning i menneskets mentalitet, som gør det unormalt så længe kortslutningens virkninger ikke er faldet til ro. Det mest kendte tilfælde af den sorte ilds stoffer er indtagelse af alkohol eller spiritus af enhver slags. Vi ser, hvorledes mennesket bliver beruset, bliver "fuld" og dermed unormalt. Nogle vil absolut i klammeri eller slagsmål med andre mennesker. Nogle bliver overmåde glade og seksuelt animerede og uhæmmet generende over for det modsatte køn. Andre bliver døddrukne og næsten bevidstløse og hjælpeløse, hvis indtagelsen har været for stor for vedkommendes modstandskraft. At organismer efter en sådan dosis af gift og kortslutning af de psykiske organer giver en smertetilstand, de såkaldte "tømmermænd", er ganske naturligt og understreger, at væsenet har handlet ilde imod sig selv, har ført krig mod sine egne livsvigtige mikroindivider eller livsenheder. Hvis denne indtagelse af alkoholiske giftstoffer gentager sig, forvandler den alkoholistens indre. Den ødelægger de normale livsenheders inkarnation. Livsenheder kan ikke inkarnere i livsfelter, der ikke passer for dem. Drankeren ødelægger sin celleverden, således at de normale livsenheder ikke kan inkarnere i hans organisme; derimod gør han det muligt for andre mikrolivsenheder at inkarnere i hans nu meget forringede celleverden. Da disse livsenheder kræver spiritus for at kunne trives, bliver drankeren belemret med en uudslukkelig tørst efter spiritus, som derfor bliver en daglig drik hos denne. At disse i udvikling meget lavere celler ikke kan udføre de normale cellers virksomhed, er naturligt. Og drankerens organisme synker mere og mere ned i primitivitet og afmagt, får et unormalt og forgræmmet udseende og bliver mere eller mindre et vrag.
Symbol af Martinus
Symbol 75
Menneskets talentkerneødelæggelse