Det Evige Verdensbillede, bog 5
Følelsesenergiens indbrud i instinktområdet
Symbol nr. 61
61.1  Symbolet viser, hvordan følelsesenergi (gul farve) kan bryde ind i instinktområdet (rød farve). Når følelsen bryder ind i instinktområdet, kan der dannes bylder, sår og meget andet. Det kan også bane vej for f.eks. gigt. Der vil man nu nok fysisk set sige, at det har en anden årsag, men det ville ikke kunne finde sted, hvis der ikke i forvejen var skabt nogle svagheder.
      Det er jo meningen, at mennesket skal blive som en gud i et univers. Derfor får det efterhånden intellektualitet, begavelse og evne til at kunne gennemskue mikrokosmos lige så vel som makrokosmos, og derved kan mennesket få en bevidsthed ligesom Guds bevidsthed, fordi det jo er en gud i et univers. Det er kun for os, at universet fremtræder som stort, for stort og småt eksisterer i realiteten ikke – det er den samme størrelse. Vi ser altså, hvordan denne indsigt udvikler væsenerne til at blive mennesket i Guds billede. Et menneske, som ikke har det i sin viden, ikke tænker over det, ikke får klarhed over det og ikke får fat på, hvordan det hænger sammen, kan jo ikke være ét med Gud. Når det ikke kender til mikrokosmos, så forstår det heller ikke makrokosmos. Mennesket er nødt til at lære både mikrokosmos og makrokosmos at kende for at blive ét med Gud. Men så guddommeligt er det hele jo også indrettet, at intet væsen kan undgå at nå frem til at blive et sådant guddommeligt væsen, der i den grad kan gennemskue universet og komme til at opleve sin egen identitet som medvirkende guddom uden for universet.
 
Kursusforedrag 5-1, 01.12.1955
Symbol af Martinus
Symbol 61
Følelsesenergiens indbrud i instinktområdet