Det Evige Verdensbillede, bog 5
Atomforgiftning
Symbol nr. 58
58.1 Symbolet viser et følelsesunivers, der er symboliseret ved gul farve.
I forgrunden ses et følelsesatom med to elektroner eller en sol med to af sine planeter.*
I dette univers er der kommet noget ind, som ikke skal være der.
Det er overskud af tyngdeenergi (orange farve) fra et menneske, der er hidsigt.
Dette overskud er gået over i et felt, hvor det ikke hører hjemme.
Det skulle gå til maven, der er beregnet på at opsummere tyngdeenergien.
Maven skal jo eksistere ved tilførsel af tyngdekraft**, men når der bliver for meget, må overskuddet brede sig videre ud.
Her er det gået over i blodsystemet (blodatomer, lungeatomer osv.), hvor det har skabt forgiftning.
På dette symbol er det kun i en noget mindre form, men der er andre former, der er meget værre.
Kursusforedrag 5-1, 01.12.1955
____________
* Se stk. 49.1, 55.1 og 58.1 vedr. symbolets baggrund og de to elektroner i forgrunden.
** I betydningen
tyngdeenergiens kraft, og ikke i betydningen
gravitationskraft.
![Symbol af Martinus](/billeder/symboler/symbol058.jpg)
Symbol 58
Atomforgiftning