Det Evige Verdensbillede, bog 4
Jordmenneskehedens bevidsthedskategorier
Symbol nr. 39
1.  De afgørende kræfter for jordmenneskets modtagelighed for den ny verdensimpuls
[...] Man skulle jo tro, at alle jordmennesker med strålende begejstring og åbne arme ville modtage en sådan ny guddommelig impuls, en så betagende og overvældende håndsrækning, en så omfattende og inspirerende kraft fra en højere verden.  – Men nej, således er det slet ikke. Sagen er nemlig den, at et individs modtagelighed af højere kræfter, hvilket i dette tilfælde vil sige dets modtagelighed for en ny åndskultur, ikke er noget, det kan afgøre med sin vilje, således som det f.eks. med denne kan afgøre, om det vil stå op eller sidde ned, om det vil råbe eller hviske, om det vil åbne eller lukke sine øjne e.l. Det afgørende for et jordmenneskes modtagelighed for en ny åndelig basis er således ikke dets vilje, men derimod den bag dets vilje eksisterende åndelige kvalitet, der igen repræsenteres af de i dets bevidsthed førende sjælskræfter. Disse kræfter er af højst forskellig natur hos individerne, idet de for ethvert individs vedkommende udgør et resultat af dets samlede erfaringer eller oplevelser, dets forudgående anlæg, vaner og tilbøjeligheder, og disse er netop forskellige for ethvert individ. Disse kræfter vil således blive de egentlige viljeførende for individet og afstemme dets vilje for eller imod en ny åndskultur.
Symbol af Martinus
Symbol 39
Jordmenneskehedens bevidsthedskategorier