I en overordentlig stor udstrækning er de levende væsener skabte til at skulle leve af andre levende væseners fysiske organismer, kød og blod. Dette betyder, at det er en livsbetingelse for disse væsener at måtte dræbe for at kunne opretholde deres fysiske livsoplevelse og manifestation. Denne livsoplevelse og manifestation opretholdes i kraft af væsenets fysiske organisme. Da denne består af levende mikrovæsener, som vi i vore analyser har udtrykt som "livsenheder", der opretholdes i kraft af sult- og mættelsesprincippet, må disse væsener holdes i live ved ernæring. Disse må hver dag mættes ligesom organismens ophav. Det levende væsen må derfor indtage føde for at kunne holde sin organisme i normal og brugbar tilstand. Men under den lange proces, som skabelsen eller udviklingen af det færdige menneskes organisme fordrer, har denne gennemgået mange forandringer. Den har gennemgået plantelivsformer, derefter igennem dyrelivsformer og djævlelivsformer for til sidst at skulle ende med at blive til det totalt fuldkomne menneske i Guds billede efter hans lignelse.