Det Evige Verdensbillede, bog 4
9. Resumé af anden kategori i gruppe B
Den anden figur udtrykker anden kategori i gruppe B og viser, at væsenerne her har for megen følelse i forhold til intelligensen, hvorved de bliver fremtrædende som overreligiøse. Disse væsener har således ikke en sådan fornuft i deres religiøse fremtræden som den vi finder hos væsenerne i første kategori i samme gruppe. Dette forhold udløser sig så igen i form af "hellig vrede", "retfærdig harme", maskeret intolerance eller forfølgelse af anderledes tænkende væsener eller af væsener med en anden religiøs opfattelse. Denne kategori florerede særlig i middelalderen med bål og brand. Og det er også væsener herfra, der navnlig blev repræsentanter for den realitet, vi har skildret under begrebet "den hårde hud". Men de samme typer findes også i vore dage, og fra disse vil den ny verdensimpuls møde en ikke ringe modstand indenfor alle verdensreligionerne.
Symbol af Martinus
Symbol 39
Jordmenneskehedens bevidsthedskategorier