6. Væsenernes passage gennem dyreriget og djævlemenneskestadiet
Ovenover trappefiguren ser vi en flerfarvet aflang figur, der går på tværs af hele symbolets bredde. Farverne kender vi som udtryk for de forskellige grundenergier, ved hvilke spiralkredsløbet er inddelt i de seks riger: planteriget, dyreriget, menneskeriget, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget, der skygger ind på det fysiske plan som det, vi kalder mineralriget. Herfra går det videre i planteriget til højre, der udgør begyndelsen til et nyt spiralkredsløb. Vi skal endnu engang udtrykke spiralkredsløbets riger ved deres farver, planteriget (rød farve), dyreriget, hvortil det ufærdige menneske hører (orange farve), det færdige eller fuldkomne menneskerige (gul farve), visdomsriget (grøn farve), den guddommelige verden (blå farve) og salighedsriget (lys indigo).  – I hvert rige ser vi på symbolet en mørk og en lys rund figur. Disse skal symbolisere hvilken del af det pågældende rige, der udgør det sekundære område, og hvilken del der udgør det primære område. Den sekundære del af riget er den del, der er degenererende, er i overgang fra et rige til et andet. Denne del er markeret med den mørke runde figur. Den primære del, der er i tiltagende og kulminerer, er markeret ved den lyse runde figur. Den lyse figur i planteriget til venstre symboliserer dette rige i sin højeste udfoldelse. Mineralrigets stoffer er her forvandlet til vegetabilsk natur eller til det, vi kalder planteriget. Plantevæsenet er dobbeltpolet. I den næste halvdel af planteriget, markeret ved den mørke runde figur, begynder det at overgå til enpoletheden og det dræbende princip, bliver til en kødædende plante. Her er det derfor ikke mere et plantevæsen i renkultur. Det er i vækst eller udvikling hen imod dyrets bevidsthed eller psyke. Den lyse runde figur markerer dets udviklingsområde som dyr i renkultur.  – Den mørke runde figur til højre i feltet markerer nu området for dyrets begyndende forvandling til menneske. Samtidig hermed degenererer den ordinære dyriske bevidsthed, men dermed forlader væsenet endnu ikke det dræbende princip, tværtimod. Dette princip kommer først til virkelig kulmination eller højeste udfoldelse i det degenererende dyr, der er det samme som det ufærdige menneske. Med de begyndende menneskelige evner har dyreprincippet i mennesket udviklet sig helt frem til drabs- og ødelæggelsesmulighedernes mangfoldighed i kraft af atom- og kernevåben.
      Disse første begyndende menneskelige evner er: intelligensen og primitiv følelse: had, intolerance, skinsyge, misundelse og lignende former for inhuman og dræbende følelse. Da der endnu ikke hos sådanne væsener forekommer nogen som helst effektiv humanitet eller næstekærlighed, men derimod kun den kønskærlighed, der udtrykkes som forelskelse, udvikler den begyndende intelligens væsenernes dyriske selvopholdelsesdrift til en kolossal overdimension, idet disse væsener netop i kraft af intelligensen bliver i stand til at skabe våben, ved hvilke de som før nævnt har kunnet mangfoldiggøre deres drabs- og ødelæggelseskunnen og dermed deres forsvars- og angrebsmagt overfor både de vilde dyr og deres egne medmennesker. Da de endnu ikke havde den primære menneskelige mentalitet: næstekærligheden og således endnu kun havde dyrisk mentalitet, kunne de naturligvis ikke anvende den begyndende menneskelige intelligens på anden måde end netop i deres dyriske mentalitets og væremådes tjeneste. Og er det ikke netop den samme situation, menneskene befinder sig i i dag her i vort tyvende århundrede?  – Er jordens menneskehed ikke ligefrem ekspert i at skabe mere og mere effektive morderiske og altødelæggende krigsvåben eller helvedesmaskiner i form af de førnævnte atom- og kernevåben?  – Hertil kommer også brugen af kemiske giftstoffer og drabsmidler. Er ikke også menneskeheden ligefrem ekspert i anvendelsen af tortur og gaskamre og andre helvedesmanifestationer og raffinerede påfund i at ødelægge, lemlæste og sejpine sin næste til døde?  – Og denne situation martrer i dag vor ellers så skønne og pragtfulde klode i verdensrummet. Væsenerne blev med de nævnte begyndende menneskelige evner og deres endnu dyriske sindelag eller mentalitet til overdimensionerede dyr, der retmæssigt kun kan udtrykkes som djævlemennesker.