6. Det færdige menneske i Guds billede
På feltet over det blå trin, der som nævnt udtrykker den guddommelige verden, ser vi en figur med en blå aura omkring. Denne figur udtrykker et totalt fuldkomment dobbeltpolet væsen. Dets gule felt er dets feminine princip, og det grønne felt er dets maskuline princip. Den hvide trekant betyder jeget i dette væsen. Her er begge principperne eller de seksuelle poler jævnbyrdige. At det grønne felt her på symbolet er mindre end det gule felt betyder ikke, at den maskuline pol her er i mindre udfoldelse end den feminine pol. Begge poler er her i absolut ligevægt. Og væsenet er derfor her ikke noget specielt hankøns- eller hunkønsvæsen. Det er nu helt fri af de dyriske tendenser. Det er blevet til et menneske i renkultur. Det lever nu i en verden, hvor alkærligheden udgør det daglige livsfundament. Det skal ikke mere som dyret dræbe for at leve. Det skal ikke mere have andre levende væseners kød og blod som næringsmiddel eller føde. Det lever nu ikke mere i den dyriske tilstand, hvor dets liv er omgivet af fjendtlige efterstræbelser. Det behøver derfor her ikke mere den kunstige parringskærlighed og dens parringsakt for at opnå den "højeste ild" eller Guds ånds lys og den heraf følgende stimulans og kraft til at leve livet i mørket. Da livet nu er blevet kulminerende lys, salighed og glæde, oplever det ikke Guds ånd som blot et lille glimt af behags- eller vellystfølelse i en parringsakt med et andet væsen, eftersom det nu lever permanent i den højeste ild, hvor selv den mindste berøring med et andet af dette plans væsener er en parringsakt i form af en kulminerende alkærlighedsudløsning til glæde, ikke blot for de pågældende væsener selv, men også for omgivelserne. Alle lever her i kærlighed til alle og ikke som i dyreriget, hvor alle lever i krig med alle. Her er Guds store skaberværk "mennesket i hans billede efter hans lignelse" totalt fuldført. Og væsenet er blevet et nyt redskab for Guds ånds strålevæld eller alkærlighedsudfoldelse, der lyser og funkler igennem det evige rum, opretholdende sole og verdener og levende væseners mangfoldighed. Alle er draget imod det evige lys i mørket.