Det Evige Verdensbillede, bog 4
5.  Mørkeoplevelsens absolutte nødvendighed
Det levende væsen skal altså gennemleve et kulminerende mørke, hvilket vil sige en kulminerende modsætning til et kulminerende lys. Dette mørke har de ufærdige mennesker hidtil opfattet som djævleværk, befordret af et gigantisk mørkevæsen, der er fjendtlig stemt imod Gud. Men denne overtro er nu i stærk opløsning, og mørket vil i den nu begyndende ny verdenskultur absolut ikke blive opfattet således. De kosmiske analyser vil vise menneskene, at mørket eller det såkaldte onde, det djævelske, det dræbende og krigsbefordrende, sygdomme, sorger og endnu flere lidelser i absolut forstand ikke er noget ondt eller djævelsk, men derimod er en livsbetingelse for at væsenerne overhovedet kan få bevidsthed og dermed livsoplevelsesevne og den heraf følgende allerhøjeste forstand, visdom og kærlighed. Uden mørket ville, som tidligere påvist, al sansning og dermed al bevidsthedsdannelse og den heraf følgende livsoplevelses- og manifestationsevne være en absolut umulighed. Det er rigtigt, at mørket kulminerer i ubehag, men uden denne kulmination kunne væsenet aldrig nogen sinde komme til at kulminere i behags- eller lysoplevelse. Ingen som helst sansning kan finde sted uden i form af kontrastoplevelse. En ting kan kun blive synlig eller tilgængelig for sansning i kraft af dens afvigelse fra dens omgivelser i form af farve, volumen eller anden afvigelse, den måtte befinde sig i. Var der ikke nogen som helst afvigelse fra omgivelserne, var den jo ét med disse og ganske utilgængelig for sansning eller oplevelse. Hvis mørket ikke eksisterede, var der ingen kontrast til lyset. Dette ville være et detaljeløst noget. Men et detaljeløst noget er totalt utilgængeligt for sansning eller oplevelse. Oplevelsen af livet ville således være en total umulighed uden kontraster. Livløsheden ville ruge der, hvor verdensaltets myriader af levende væsener i dag oplever deres evige liv. Ved hjælp af mørkeoplevelsen får de evne til at opleve dette evige liv i den allerhøjeste kulminerende viden, skønhed, kærlighed, salighed og værende ét med Guds ånds strålevæld i verdensaltet, lysende i hans billede efter hans lignelse. Men for at blive beriget med en sådan altoverstrålende evig fornyet livsoplevelse må man altså opleve dette guddommelige billedes kontrast: mørket.
Symbol af Martinus
Symbol 34
Parringsakten eller Guds ånd i mørket