Det Evige Verdensbillede, bog 4
4. De enpolede væseners parringsakt
Til venstre på symbolet ser vi en rund figur, der indeslutter et gult og et grønt felt. Disse to felter er igen hver for sig markeret ved en trekant. Dette symboliserer, at hvert af disse to felter udtrykker et levende væsen. Det gule felt symboliserer, at dette væsen er et hunkønsvæsen, mens det grønne felt symboliserer, at dette væsen udgør et hankønsvæsen. De udgør altså hver især et enpolet væsen. De to kryds betyder, at de to væsener gensidigt er forelsket i hinanden og befinder sig i en parringsakt. Den mindre figur med det gule og grønne felt symboliserer de to parters modsatte poler. Det gule felt i hankønsvæsenets område betyder dette væsens feminine pol, mens det grønne felt i det feminine væsens område betyder dette væsens maskuline pol. Den orangefarvede glorie omkring væsenerne betyder, at de tilhører dyreriget.
      Den orangefarvede figur nedenfor parringsfiguren symboliserer, at enpolethedens område er dyrerigets og krigens domæne, men parringsakten er udløsningen af Guds ånds lys i dette mørkets domæne.
Symbol af Martinus
Symbol 35
Polprincippets kosmiske kredsløb