Vi har allerede i de tidligere bind af dette værk set, hvorledes væsenets indførelse i denne skiftende mørke- og lystilstand befordres igennem polstrukturen. Denne struktur bevirker, at væsenet først bliver enpolet og dermed et dyrisk væsen, og hvorved dyreriget eller mørkeepoken opstår. Derefter udvikles dobbeltpoletheden i væsenet, og det bliver et lysets væsen, og lysepoken opstår. Når væsenet således har passeret lysepoken, og det atter skal til at opleve mørkeepoken, oplever det den i en ny variation, men i samme princip som i den foregående oplevelse af mørkeepoken. Det samme gør sig naturligvis ligeledes gældende med væsenets oplevelse af lysepoken. Der er således ingen grænser for, hvor mange variationer lyset og mørket kan åbenbares eller manifesteres igennem. Når væsenet har gennemlevet en mørkeepoke og en lysepoke, har det gennemlevet et livsafsnit, vi har udtrykt som et kredsløb. Men da hvert nyt kredsløb fremtræder i en ny og højere variation, har vi udtrykt dette væsenernes livskredsløb som et spiralkredsløb.