De to fysiske parringsvæsener har ikke blot ved deres parringsakt, der til en vis grad er en kærlighedsakt, skabt den fysiske tilrettelægning af betingelserne for at et diskarneret eller åndeligt væsen kan inkarnere i fysisk materie og i denne danne sig en organisme, men de er normalt også blevet skytsengle for samme åndelige væsen, der jo er ganske hjælpeløst på det fysiske plan, så længe dets fysiske organisme endnu er spæd og ufærdig eller endnu ikke er fuldvoksen, og dets mentalitet heller ikke er vokset frem til den modenhed, der er normal for det udviklingstrin, det er nået frem til at tilhøre. Vi ser her, hvorledes alt er lagt guddommeligt til rette for, at det diskarnerede væsen kan komme lykkeligt og vel igennem overgangen fra det åndelige plan eller salighedsriget til det fysisk materielle plan. Det bliver her, hvis ikke mørk karma griber ind, normalt modtaget af et par kærlige skytsengle i form af et par forældre, der ikke viger tilbage fra at risikere deres eget liv, hvis det gælder at forsvare det åndelige væsen, der nu er inkarneret i en fysisk organisme og fremtræder som deres afkom eller barn. Genfødselsprocessen foregår således i det evige lys fra Guds ånds strålevæld. Det gennemstråler parringsvæsenerne under parringsakten i form af en altovervældende behags- eller vellystfornemmelse, det inficerer eller besætter det af dem affødte befrugtningsmateriale i moderorganerne, så de kommer på bølgelængde med salighedsrigets aura eller udstråling og skaber her adgang for dette riges væseners højeste ønskeopfyldelse: Livsoplevelse og manifestation i Guds riges, i farver og skønhed, solbelyste fysiske verden, der også er besjælet med "Guds evige ånd over vandene".