Det Evige Verdensbillede, bog 4
20. Og hermed er det sidste af Guddommens slør faldet, og vi ser, at mørket, det såkaldte "onde" ikke på nogen som helst måde er en "djævels" forfølgelse hverken af Gud eller menneskene og er således i absolut forstand ikke ondt. Det er rigtigt, at det er ubehageligt, men hvordan skulle menneskene få evne til at opleve noget behageligt, hvis der ikke eksisterede noget ubehageligt, ved hvilket det kunne markeres og erkendes?  – Uden kontraster ingen sansning eller oplevelse af livet. I verdensaltet findes der ikke noget som helst mørke, der ikke er Guds styrende hånd af dets ophav imod lyset, den hånd ved hvilken mennesket bliver skabt i Guds billede efter hans lignelse. Uden denne hånd ingen skabelse, intet levende væsen, intet verdensalt. Et evigt intet ville ruge der, hvor livet i dag igennem hele verdensaltet lovsynger den evige Skaber.
Symbol af Martinus
Symbol 37
Den tilslørede og afslørede evige sandhed