Det Evige Verdensbillede, bog 4
2. Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion
Når jeg her i fortalen har berørt problemer, som ellers finder sin specialbelysning senere i bogen, så er det, som jeg allerede før har nævnt, udelukkende for at gøre den studerende bekendt med, hvor uendelig stor en forståelse, tolerance og frihed hans opfattelse af og dermed hans holdning til Livets Bog vil blive til del her fra den kilde, fra hvilken nævnte bog er udgået, ganske uafhængig af, hvordan denne holdning så end måtte blive, således at hans egne tanker, meninger og synspunkter
ikke på nogen måde, hverken nu eller i fremtiden,
af samme bog skal blive dogmatisk bundne, men at han derimod af denne vil blive ydet al mulig inspiration til i fuld frihed
at tænke selv, at arbejde selv og yderligere til af
egen fri vilje selv at udsøge sine oplysninger i en hvilken som helst bog eller på et hvilket som helst sted, disse for ham
særligt passende og derved inspirerende realiteter måtte være at finde.
Man er nemlig fra kilden til Livets Bog forlængst indforstået med, at det absolut ikke kan nytte noget, at et væsen søger sine oplysninger i nævnte bog, hvis disse oplysninger i den for inspirering af samme individ særligt tilpassede form kun findes i islam, buddhismen, kristendommen e.l. med de ind under hver især henhørende sekter og lærebøger, ligesom det i samme grad absolut heller ikke kan nytte noget for et væsen at søge de nævnte steder, hvis de oplysninger, som er af særligt tilpasset inspirationsværdi for nævnte væsen, kun findes i Livets Bog.
Livets Bog har derfor ikke til opgave at lede læseren bort fra den religion, sekt, trosbekendelse eller opfattelse af livet, i hvilken han eventuelt måtte befinde sig, og som måtte være af en for ham særlig
livgivende værdi eller
guddommelig inspiration, men vil derimod på basis af sin universelle upartiskhed i fuldeste mål kun have til opgave
at lede sandhedssøgeren til forståelsen af den daglige oplevelse af livet med dets tildragelser, dets behagelige og ubehagelige erfaringer, dets lyse og mørke scenerier som identisk med en, for ham selv særligt tilpasset, og af Forsynet udløst direkte korrespondance, en korrespondance, som det pågældende individ, efterhånden som det
bliver bevidst i sin evige tilværelse, vil blive i stand til at reflektere på ligeså let, som det nu er i stand til at reflektere på et med sig jævnbyrdigt medvæsens korrespondance.
Livets Bog skal således give den studerende et indblik i, hvorledes denne førstnævnte korrespondance eller
denne livets direkte tale eksisterer som udgørende
tilværelsens absolut eneste fundamentale religion, idet den nemlig kun kan eksistere med absolut
alle som lærere, med alle som elever og med alt som læresætninger.
Da alle levende væsener derved eksisterer som
fødte medlemmer af denne religion, har den ingen forudgående indmeldelses- eller optagelsesceremonier.
Og da dens område fra evighed til evighed omspænder intet mindre end
selve altet, har vi her
den eneste eksisterende religion, i hvilken der, i bogstavelig forstand, kun findes
én hjord og én hyrde.
Da Livets Bog udgør en genfortælling af oplevelsen af denne altomspændende
"livets religion" og er blevet manifesteret med det formål at stimulere udviklingen af individets evne til
selv at forstå nævnte religion, således at det bliver i stand til, – ikke ud fra Livets Bog, – men
ud fra livets egen direkte tale, selv at skue,
hvad det må og ikke må, hvad der er virkeligt og uvirkeligt, vil man kunne forstå,
at Livets Bog ikke i noget som helst tilfælde skal virke som stimulerende kraft for dannelse af sekt, religion eller trosbekendelse, i særdeleshed fordi livets religion, som før nævnt, netop anerkender
alle levende væsener, både dem, der har trosbekendelse, og dem der ikke har nogen, både de såkaldte "hellige" og de såkaldte "ugudelige", både dyr og mennesker som sine
fødte medlemmer, udøvere og dyrkere.
Og af samme årsag vil Livets Bog heller ikke komme til at manifestere sig som en kombination af opsatte forbud, religiøse lovparagraffer og straffebestemmelser, men fremtræder derimod som en
af kærlighed udløst absolut frivillig vejledning for den sandhedssøgende studerende i livets skole til at finde vej til den eller det i hans daglige omgivelser og oplevelser, der måtte være af en for ham særligt tilpasset livgivende inspiration eller oplysende betydning ved dannelsen af en for ham selv fremtidig lykkelig skæbne, absolut uden hensyn til, hvilken zone, tilstand eller livsopfattelse nævnte
den eller
det så end måtte repræsentere.
Livets Bog vil således ikke kunne indkapsles i eller monopoliseres af nogen som helst form for sekt- eller samfundsdannelse, idet den netop ved sin
universelle, upartiske kærligheds- og visdomsmanifestation aldrig kan komme til at eksistere uden
ligeså godt at være en lærebog for dem, der ikke er medlem af nogen sekt, som for dem, der befinder sig i en sådan, netop i kraft af dens identitet som
universaludtryk for livets egen levende religion, i hvilken alle som før nævnt er medlemmer, og alt er læresætninger.
![Symbol af Martinus](/billeder/symboler/symbol043.jpg)
Symbol 43
Symbol over "Livets Bog" på sit nuværende stadium (1933)