Når en ting har en begyndelse og en afslutning, viser det sig, at den dermed danner et afsnit af evigheden, vi udtrykker som dens "alder", der igen er det samme som tid. Tid udgør altså det samme som begrænset evighed. Men når den skabte ting har begyndelse og afslutning, er den også et udsnit af uendeligheden. Den bliver derved det samme som en begrænset uendelighed. En sådan begrænset uendelighed er det samme som det, vi kalder rummet. Alle skabte foreteelser er således en begrænset evighed i tid og en begrænset uendelighed i rum. Og vi udtrykker derfor de skabte ting som tids- og rumdimensionelle.